22/09-14 06:01

Agger taler ud om afsked med LiverpoolAgger taler ud om afsked med Liverpool

- Jeg følte ikke, at han værdsatte de ting, jeg kunne, siger landsholdsanføreren om manager Brendan Rodgers.

storybild

(Billede: Polfoto)

Daniel Agger følte sig ikke tilstrækkelig værdsat af manager Brendan Rodgers, og den manglende opbakning var medvirkende til, at Agger i sommer besluttede at droppe Liverpool og Premier League for at vende tilbage til Brøndby IF.

Det siger den danske landsholdsanfører i et interview med TV3 Sport om baggrunden for sit overraskende skifte.

Dario Dumic: Agger må være tilfreds med os
Dario Dumic: Agger må være tilfreds med os

- Jeg følte ikke, at han værdsatte de ting, jeg kunne og bidrog med. Når jeg føler det, så er det tid til at komme videre. Når man har været med i en del kampe, og man har skrabet en masse point sammen, og man egentlig føler, at man har bidraget med noget og så bliver tilsidesat og ikke værdsat, så foregår der nogle ting oppe i hovedet på én, forklarer Daniel Agger.

Ståle: Jeg er imponeret over Agger
Ståle: Jeg er imponeret over Agger

Liverpool var i den seneste sæson tæt på at vinde mesterskabet for første gang siden 1990, men i de afsluttende nøglekampe var det oftest med Agger på bænken.

Agger var ellers i høj kurs hos Rodgers, som i sommeren 2013 udnævnte danskeren til viceanfører og gjorde ham til en af de højest lønnede spillere med en ny kontrakt.

Men derefter var det, som om den nordirske manager fik et andet syn på forsvarsspilleren.

- Lad mig sige det sådan, at mig og manageren var måske ikke på samme side i hele sidste sæson. Det meste af sidste sæson i hvert fald. Der var langt imellem os, og for mig var det bare nok.

I sin tid hos Liverpool spillede Agger under fire managere, og Brendan Rodgers er mindst på niveau med sine forgængere, lyder det.

Så får Agger comback: Med fra start i Parken
Så får Agger comback: Med fra start i Parken

- Jeg synes, han er en utrolig dygtig manager. Det kan man ikke tage fra ham. Han er dygtig i den måde, han træner på, han er dygtig i den måde, han sætter holdet op på. Yderst, yderst kompetent træner, siger Agger til TV3 Sport.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx