Af - 08/02-14 20:20; Opdateret: 08/02-14 22:05

Swansea får drømmeresultat uden LaudrupSwansea får drømmeresultat uden Laudrup

Den nye manager vandt 3-0 over Cardiff på hjemmebane

storybild

(Billede: Polfoto)

Det walisiske derby i Premier League mellem Swansea og Cardiff havde hollandske Marvin Emnes i startopstillingen og Michael Laudrups afløser Garry Monk i trænersædet for første gang.

Monks mandskab vandt sikkert 3-0 over Ole Gunnar Solskjærs Cardiff, der aldrig rigtigt blev farlige. Dermed får han den perfekte start på sin karriere som manager for the Swans.

Derfor blev Laudrup fyret i Swansea
Derfor blev Laudrup fyret i Swansea

Swansea startede ud i et højt tempo mod bundproppen, og angriberen Wilfried Bony prøvede at tilspille sig et straffespark efter et par minutter.

Men Laudrups gamle mandskab kunne ikke holde det høje tempo, og selv om at Swansea var boldbesiddende i store dele af første halvleg, så var det småt med de helt store chancer.

Første halvleg endte dermed også 0-0 på Liberty Stadium, og det var vel egentlig også et fair resultat.

Men til gengæld skulle Wayne Routledge kun bruge ét minut på at bringe Swansea foran efter pausen – med assist fra den indskiftede Pablo Hernandez.

Laudrup i millionopgør med Swansea
Laudrup i millionopgør med Swansea

Angrebsveteranen Craig Bellamy var dog tæt på at bringe Cardiff tilbage i kampen, da han kanonerede et skud på overliggeren kort tid efter Routledges scoring.

Efter 83. minut satte Routledge sig selv i scene igen, da hans indlæg ramte den lille Nathan Dyers hoved, og så stod den 2-0. Det er Dyers tredje scoring i syv derbyer.

Wenger langer ud efter sine naive spillere
Wenger langer ud efter sine naive spillere

Få minutter senere sendte Laudrups rekorddyre indkøb Wilfried Bony sin ottende Premier League-scoring i mål med hovedet, og dermed også det sidste søm i Cardiffs kiste lørdag aften.

Med sejren ryger Swansea op på en delt 10. plads med Aston Villa og Hull med 27 point. Cardiff ligger stadig under nedrykningsstregen med 21 point.

LÆS OGSÅ: Liverpool smadrede Arsenal i top-kamp

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx