Af Ritzau - 26/03-17 08:28; Opdateret: 26/03-17 09:00

Kevin Magnussen fuldender skuffende Haas-debut med exitKevin Magnussen fuldender skuffende Haas-debut med exit

Formel 1-debuten for Haas endte i skuffelse for Kevin Magnussen, der udgik af løbet i Australien.

storybild

Kevin Magnussens grandprix-debut for Haas blev indledt med en tur i gruset og senere udgik danskeren. (Billede: Scanpix/William West)

Formel 1-køreren Kevin Magnussen (Haas) nåede ikke til mål i Australiens Grandprix, hvor en generelt skuffende debutweekend blev afsluttet med exit.

På 51. omgang af løbets 57 omgange var det angiveligt tekniske problemer, der tvang danskeren til at parkere sin racer i siden af vejen og udgå af et meget skuffende løb for Haas.

Også hans holdkammerat Romain Grosjean udgik af løbet. Det skete allerede på 15. omgang.

Allerede på første omgang var danskeren af banen efter et skandinavisk sammenstød med svenske Marcus Ericsson (Sauber).

Magnussen kom tilbage på banen, men var langt efter det øvrige felt hele vejen igennem, indtil han endte med at udgå.

Dermed blev det alt andet end den ønskede debut for Magnussen, som også i træning og kvalifikation havde store problemer.

I fredagens træninger var det bilen, der skabte problemer, hvilket betød, at han ikke fik ret mange træningsomgange på Albert Park i Melbourne.

Ifølge Magnussen var det medvirkende til, at han i kvalifikationen røg af banen to gange og gav ham en beskeden startplads som nummer 17.

Selve grandprixet blev ikke bedre, da han altså tidligt røg af banen og måtte i pit, inden det hele endte i komplet skuffelse med exit.

Bilen så ellers ud til at have fin fart. Det udnyttede Grosjean til at køre sig til en sjetteplads i kvalifikationen.

Til gengæld satte begge biler ud søndag, og der skal laves noget analysearbejde i teamet for at få rettet op på de problemer, der resulterede i en skuffende sæsonåbning.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx