06/07-17 20:32; Opdateret: 06/07-17 21:43

Sara Slott bliver nummer fire i stærkt felt i LausanneSara Slott bliver nummer fire i stærkt felt i Lausanne

Lausanne. Atletikudøveren Sara Slott Petersen blev nummer fire på 400 meter hæk, da hun torsdag aften deltog ved Diamond League-stævnet i Lausanne.

storybild

Danskeren lå ellers længe helt fremme, men på opløbsstrækningen blev hun distanceret af de nærmeste konkurrenter.

Den danske sølvvinder fra OL i Rio sidste år klokkede ind i tiden 54,49 sekunder i løbet, der blev vundet af amerikaneren Ashley Spencer.

OL-bronzevinderen fra Rio løb i 53,90 sekunder.

Schweizeren Lea Sprunger blev nummer to i 54,29 sekunder, som er personlig rekord for hende.

Briten Eilidh Doyle snuppede tredjepladsen i 54,36 sekunder, mens den regerende verdensmester, tjekken Zuzana Hejnová, blev nummer fem i 54,69 sekunder.

- Planen var at lægge lidt hurtigere ud end normalt, og det lykkedes godt nok, men jeg mangler lige den sidste procent til sidst.

- Det er dog meget positivt, at jeg med så lidt træning på det seneste kan løbe så stærkt. Alligevel er det irriterende at blive slået af både Doyle og Sprunger, siger Sara Slott Petersen i en pressemeddelelse.

Guldvinderen fra OL, Dalilah Muhammad, var også med i feltet i Lausanne, men amerikaneren kom galt af sted undervejs og fuldførte ikke.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu rammer den nye Stars-film...
bt.dk
BT erfarer: Brøndby betaler 11...
bt.dk
Sødt billede: Johanne Schmidt-Nielsen...
bt.dk
Støjberg-opgør i Venstre: Det havde...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx