Af Ritzau - 04/05-17 20:51

Ishockeylandstræner venter på svar fra tavst VM-emneIshockeylandstræner venter på svar fra tavst VM-emne

Patrick Bjorkstrand kan komme i spil til VM, men ishockeyunionen har ikke fået kontakt til AHL-spilleren.

storybild

Patrick Bjorkstrand var en del af Danmarks hold ved VM sidste år, hvor han blandt andet var med til at slå Tjekkiet. (arkiv) (Billede: Scanpix/Jan Korsgaard)

AHL-spilleren Mikkel Aagaard er på vej til ishockeylandsholdets VM-lejr i Köln, men det bliver ikke nødvendigvis den sidste tilføjelse til truppen.

Også VM-erfarne Patrick Bjorkstrand kan komme i spil, efter at hans AHL-klub, Ontario Reign, røg ud af slutspillet natten til onsdag.

Foreløbig er kontakten til Bjorkstrand dog ren envejskommunikation, for den hurtige wing har ikke svaret på henvendelserne fra Danmarks Ishockey Union.

- Vi har forsøgt at få fat i ham, men vi fik intet svar. Der må jo være noget kommunikation, før vi kan komme videre. Men jeg kender ikke hans omstændigheder, siger landstræner Jan Karlsson.

Patrick Bjorkstrand har deltaget i fire VM-turneringer og var senest med i Moskva sidste år.

Han kan bidrage med sin erfaring i en dansk trup, der tæller hele fem VM-debutanter. Men det kræver selvfølgelig, at DIU får hul igennem til Ontario i Californien.

- Jeg har sendt ham en mail og skrevet til ham på messenger. Det er dog ikke unormalt, at der går en to-tre dage, før der kommer svar, siger landsholdets general manager, Kim Pedersen.

Med Mikkel Aagaards ankomst til Köln sent torsdag aften kommer den danske trup op på 25 navne, men det betyder ikke, at der er lukket for tilgang.

Landstræneren varsler nemlig, at han kun vil registrere 21 spillere til den første VM-kamp mod Letland lørdag. Det bliver to målmænd, syv backer og 12 forwards.

Dermed har han fire åbne pladser, som han kan udfylde, som turneringen skrider frem.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx