Af - 16/01-15 22:12

Utilfreds Mikkel Hansen: Vi skal tage det her seriøstUtilfreds Mikkel Hansen: Vi skal tage det her seriøst

Danmark spolerede det for sig selv fredag aften mod Argentina, mener Mikkel Hansen, der ikke vil se mere sløseri.

storybild

Mikkel Hansen var ikke tilfreds med sin egen præstation efter Danmarks uafgjorte kamp mod Argentina. (Billede: Polfoto)

Danmark var foran med seks og syv mål flere gange i kampen mod Argentina, men alligevel endte det helt lige: 24-24.

Argentina var suverænt bedst i anden halvleg, som de vandt med fem mål. Fejlen bestod i, at Danmark begyndte at spille for langsomt, mener Mikkel Hansen. Men han var bestemt heller ikke var tilfreds med sin egen præstation, der kastede to mål af sig.

- Det var ikke super godt i dag. Jeg var en af dem, der måske spillede lidt for langsomt selv. Det må blive bedre næste gang, siger han.

Var de for gode til at lukke af for dig?
- Arh, det synes jeg ikke. Eller, jo, det var de åbenbart. Haha. Men jeg vil sige, at det nu mere var min egen fejl, end det var deres fortjeneste.

Var I for dårligt forberedt?
- Nej, det synes jeg ikke. Vi var fint forberedt. Men det er lidt en klassiker, at når man kommer til at gå for langt ned i tempo for tidligt, så er det altid svært at komme op igen.

Landstræner Gudmundur Gudmundsson var heller ikke tilfreds med sin foretrukne venstrebacks indsats.

- Han havde en meget dårlig dag, synes jeg. Det var en svær kamp for ham. Men sådan er det nogle gange, siger han.

I den tidlige kamp i gruppe D blev Polen slået af Tyskland, der dermed ligger et enkelt point foran Danmark. Så der er al mulig grund til at tage resultatet mod Argentina alvorligt, mener Mikkel Hansen.

- Efter det show vi viste i dag, så kan man vel ikke bare snakke om, at vi vinder resten af kampene. Jeg synes, vi skal tage det her seriøst og sige, at hvis vi bare går det mindste ned i tempo, så er vi altså ikke bedre end Argentina, siger han og supplerer:

- For os handler det om at blive ved og ved og ved, og hvis vi havde gjort det, så tror jeg også, vi var løbet fra dem.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx