07/10-17 18:28

Eriksen om missede slutrunder: Somrene har været kedeligeEriksen om missede slutrunder: Somrene har været kedelige

Christian Eriksen har været med til to slutrunder i fodboldkarrieren, og nu vil han gerne med til den tredje.

storybild

København. To fodboldslutrunder er det blevet til for Christian Eriksen i sin tid på landsholdet.

Ved VM i Sydafrika i 2010 var Eriksen mest med for at snuse til tingene, mens han indtog en større rolle ved EM to år senere i Polen og Ukraine.

Siden har Danmark misset kvalifikationen til to slutrunder i træk, så Eriksen vil meget gerne skaffe en dansk billet til næste sommers VM-slutrunde i Rusland.

- Det vil betyde utroligt meget. Rent personligt vil det være dejligt at være tilbage på den scene, hvor det virkelig gælder. Og hvor man bliver husket som land og som spiller.

- Et land som Danmark har været vant til være med ved slutrunder. Det har vi så ikke været på det seneste.

- Det har været lidt kedelige somre for at være helt ærlig. Det skal vi have lavet om på. Det har vi heldigvis chancen for søndag, siger Eriksen.

En sejr i den sidste gruppekamp hjemme mod Rumænien i VM-kvalifikationen vil som minimum give adgang til playoffkampe om en VM-billet.

Danmark kan også komme direkte videre til VM. Det kræver en dansk sejr over Rumænien, samtidig med at Montenegro vinder ude over Polen.

Danmarks kamp mod Rumænien spilles søndag klokken 18.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx