04/12-17 15:57

Ibrahimovic sidder igen ude for United mod CSKA MoskvaIbrahimovic sidder igen ude for United mod CSKA Moskva

Den svenske angriber er ikke skadet, men skal træne hårdt, så han er ikke med i Manchester Uniteds trup.

storybild

Zlatan Ibrahimovic er igen udeladt af Manchester Uniteds trup. Scanpix/Andrew Couldridge/arkiv

Manchester. For anden kamp i træk er Zlatan Ibrahimovic ikke med i Manchester Uniteds trup, når fodboldklubben tirsdag aften tager imod CSKA Moskva i den sidste gruppekamp i Champions League.

Den svenske angriber er dog ikke skadet, fortæller United-manager José Mourinho, han bliver blot sparet efter sin lange skadesperiode.

- Zlatan skal nogle gange arbejde meget hårdt i området omkring de muskler, der støtter det knæ, som han har haft problemer med.

- Og når den periode med hårdt arbejde kommer, så kommer trætheden også, siger José Mourinho.

Portugiseren havde heller ikke Zlatan Ibrahimovic med i sin trup, da Manchester United lørdag vandt 3-1 ude over Arsenal i Premier League.

José Mourinho forventer, at Zlatan Ibrahimovic igen kan træne normalt efter tirsdagens kamp.

Den 36-årige stjerneangriber blev i april knæskadet i en Europa League-kamp mod Anderlecht.

Først i november fik Zlatan Ibrahimovic comeback for Manchester United.

Uanset fraværet af svenskeren kan den engelske storklub næsten ikke undgå at komme videre fra Champions League-gruppespillet.

Manchester United har 12 point efter fem kampe i gruppe A, men både schweiziske FC Basel og tirsdagens modstander, CSKA Moskva, kan med ni point i den yderste teori overhale englænderne.

Manchester United kan dog tillade sig at tabe med seks mål hjemme til russerne og stadig være sikre på at komme videre.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx