Af - 23/01-15 18:47

Danmarks drenge jubler: Pharrell var sgu fed!Danmarks drenge jubler: Pharrell var sgu fed!

For en stund var det ikke håndboldspillerne, der var i fokus i Qatar - og det blev nydt i fulde drag.

storybild

Arrangørerne bag VM i Qatar tog i går konsekvensen af, at det havde været mere end svært at få fyldt sæderne i den enorme Lusail Multipurpose Hall, der huser 15.000 tilskuere.

Løsningen blev at få fløjet verdensstjernen Pharrell Williams - manden bag storhittet ‘Happy’ - til Qatar for at give koncert efter Danmarks kamp mod Rusland.

Og det lod da til at virke. Hallen var godt nok ikke proppet, men den var væsentligt bedre fyldt op end sædvanligt - og da først lyset gik ud og bassen begyndte at pumpe, var der rigtig godt gang i den på tribunerne.

- Det var fedt!, konstaterer den danske landsholdskeeper Jannick Green dagen derpå. Ligesom det meste af holdet så han sit snit til at stikke hovedet ud i hallen efter sejren, da de sædvanlige opgaver med presseaktivitet var overstået.

- Man må bare give ham, at han leverede sgu et godt show. Jeg ved ikke, hvordan det var at stå dernede, for det lod til, at han var lidt langt væk fra publikum. Men han gjorde det godt, og det var en fed oplevelse, lyder bedømmelsen.

Gårsdagens topscorer Rasmus Lauge blev hevet til side til obligatorisk doping-kontrol efter kampen - men det skulle ikke stoppe ham fra at se koncert.

- Jeg nåede heldigvis at få pisset ret hurtigt, så jeg kunne komme ud og se Pharrell, griner playmakeren og giver sin holdkammerat fuldstændigt ret.

- Ja, selvfølgelig var det fedt! Jeg har aldrig gået til så mange koncerter, men det var super fedt at se ham. Jeg kan godt lide hans musik, så det var perfekt.

Og så var det da også rart, at der skete noget, der ikke bare var det samme som alle de andre dage, konstaterer Jannick Green.

- Det var et lidt et sjovt afbræk, for det kan godt blive en lille smule trivielt en gang imellem: bare direkte hjem i bad, spise mad og så i seng bagefter. Så det var meget rart lige at få set ham.

LÆS OGSÅ: Unhappy: Pharell Williams slukker for TV2-håndbold

LÆS OGSÅ: Roskilde Festival præsenterer giga-navn til 2015

LÆS OGSÅ: Spanske Roberto er professionel fan... af Qatar

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx