02/01-15 22:09

Viborg HK vinder let over bundholdViborg HK vinder let over bundhold

Den svenske playmaker Isabella Gulldén blev topscorer for Viborgs håndboldkvinder, som vandt 33-26 over Skive.

storybild

(Billede: Polfoto/Arrkivfoto)

Der var ingen overraskelser i Boxer Dameligaen i håndbold, da Viborg HK fredag aften vandt 33-26 ude over bundholdet Skive fH.

De undertippede værter bragte sig foran 3-1, men efter 16 minutters spil kom Viborg foran 6-5, og så begyndte favoritterne ellers at trække fra. Ved pausen førte Viborg med 14-11.

Viborgs svenske stjernespiller, playmakeren Isabella Gulldén, som i december blev kåret til EM-turneringens mest værdifulde spiller, udmærkede sig med otte mål og blev gæsternes topscorer.

Med sejren er Viborg på andenpladsen i ligaen noteret for 20 point efter 13 kampe. Team Esbjerg topper med 22 point efter 12 kampe. Førerholdet møder lørdag på hjemmebane SK Aarhus.

Skive ligger nummer 11 og næstsidst med seks point.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx