Af - 26/08-14 23:37

AaB-profil efter tørre tæsk: - Vi kollapser ikke totaltAaB-profil efter tørre tæsk: - Vi kollapser ikke totalt

AaB'erne havde svært ved at sætte ord på det store nederlag efter Champions League-exitet.

storybild

Nicolai Larsen lukker endnu et mål ind. (Billede: Polfoto/Rene Schütze)

(Mx.dk på Cypern) Meget skuffet.

Sådan betegnede AaB-målmand sin sindstilstand efter tirsdagens 0-4-nederlag til Apoel FC i Champions League-kvalifikationen.

- Det var bestemt ikke det, vi havde regnet med at løbe ind. Vi havde håbet på at tage mange af de gode ting med fra første kamp. Det fik vi ikke rigtigt gjort, sagde målmand Nicolai Larsen efter kampen.

Intet gruppespil: AaB gik helt kold på Cypern
Intet gruppespil: AaB gik helt kold på Cypern

Den nyudnævnte landsholdsmålmand, der 'fejrede dagen' med at lukke fire mål ind vill dog ikke sige, at AaB det var et totalt kollaps fra den danske mesterhold.

- Jeg synes ikke nødvendigvis, at vi kollapser totalt. Vi taber 0-4. Vi taber på at lave fejl i anden halvleg, som vi normalt ikke laver, sagde Nicolai Larsen, der kom med en ret præcis analyse af, hvad der var forskellen på det to hold.

- Jeg ved sgu ikke, hvad jeg skal sige. Vi taber til et bedre hold. De er bedre på bolden, de er bedre defensivt, de får os lukket ned hele tiden. Og vi spiller generelt ikke hurtigt nok, sagde Nicolai Larsen.

AaB smider topscorer på bænken
AaB smider topscorer på bænken

Rasmus Thelander mener, at det andet og tredje mål vred den sidste gejst ud af AaB-spillerne.

- Det er svært at sætte ord. Vi mødte et bedre hold på dagen. Vi kom med god tro og optimisme fra den første kamp, men vi går lidt døde efter 0-2-målet, siger Rasmus Thelander og fortsætter:

- Men jeg føler, at vi kommer ud med god gejst og tro på tingene efter anden halvleg, og vi bliver enige om at gå lidt højere på dem, og så bliver det selvfølgelig en mavepuster, at de scorer til 3-0 så kort inden i anden halvleg, siger Rasmus Thelander.

Fiks AaB-profil er ved at lære at score mål
Fiks AaB-profil er ved at lære at score mål

Nu venter Europa League-gruppespillet og Superligaen. Så AaB-spillerne skal hurtigt finde optimismen tilbage.

- Det bliver vi sgu da nødt til. Hvis vi dvæler over det her, alt for længe, så mister vi alt for mange point i superligaen. Og i Europa League. Vi skal hurtigt videre, siger Nicolai Larsen.

AaB møder i weekenden Silkeborg i Superligaen.

LÆS OGSÅ: AaB'ere: Sådan går vi videre til gruppespillet

LÆS OGSÅ: Apoel-træner har undskyldning klar med AaB-flop

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx