Af Ritzau - 14/03-17 10:04

Sevilla-boss: Leicester er gode igen efter trænerfyringSevilla-boss: Leicester er gode igen efter trænerfyring

Sevilla-træner Jorge Sampaoli ser en helt anden moral og beslutsomhed hos Leicester under ny manager.

storybild

Craig Shakespeare har ført Leicester til to sejre, efter at han for nylig fik ansvaret i stedet for Claudio Ranieri. Tirsdag aften venter Leicester i Champions League. (Billede: Scanpix/Paul Ellis)

De engelske mestre fra Leicester ligner igen et vinderhold efter fyringen af manager Claudio Ranieri.

Det mener Sevilla-træner Jorge Sampaoli forud for tirsdagens returopgør mod Leicester i Champions Leagues ottendedelsfinaler.

Med den nye manager Craig Shakespeare i spidsen har Leicester slået Liverpool og Hull med to gange 3-1 i Premier League.

- Nu ser man et Leicester-hold, der leverede en fremragende præstation og dominerede mod Liverpool. Det samme mod Hull.

- Vi ser det Leicester-hold, der vandt titlen, siger Sampaoli.

For tre uger siden vandt Sevilla med 2-1 på hjemmebane over Leicester. Bagefter fik Claudio Ranieris assistent Craig Shakespeares overdraget ansvaret i den engelske mesterklub.

- Der er ikke ændret det store strukturelt og taktisk. Det ligner stadig det hold, der vandt ligaen med Claudio.

- Moralen har ændret sig. Spillerne virker mere beslutsomme nu. De er modige igen, og de går efter det.

- Det var et mere forvirret hold, der besøgte os i Spanien. Nu er det på samme måde, som da man vandt ligaen i sidste sæson, mener Sampaoli.

- De vil være motiverede, og det bliver en svær kamp, tilføjer Sevilla-træneren.

Den argentinske træner var dog overrasket, da han hørte, at Leicester havde fyret Ranieri.

- Når man ser på, hvad Claudio opnåede med klubben og i denne by, så har han ændret historien.

- Så det er en smule pinefuldt at tænke på, hvad der er sket med ham. Han vandt titlen i den måske sværeste turnering i verden. Nu er hans minde sølet lidt til, siger Sampaoli.

Tirsdagens opgør mellem Leicester og Sevilla begynder klokken 20.45. I den anden kamp står Juventus overfor FC Porto. Italieneren vandt for tre uger siden udekampen med 2-0.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx