27/03-18 09:18

Simon Kjær: Vi skal passe godt på Alexis SánchezSimon Kjær: Vi skal passe godt på Alexis Sánchez

Simon Kjær og co. skal have et ekstra øje på Chile-stjernen Alexis Sánchez i tirsdagens testkamp.

storybild

Simon Kjær har været landsholdsanfører for Danmark, siden Daniel Agger stoppede fodboldkarrieren. Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Aalborg. Manchester Uniteds chilenske stjernespiller, Alexis Sánchez, var ikke meget værd tidligere i marts, da han stod over for Simon Kjær og Sevilla i Champions League.

Den kropsstærke og vævre dribler har generelt ikke leveret store præstationer siden januarskiftet fra Arsenal til Manchester United.

Trods chilenerens form og Kjærs nylige succesoplevelse over for ham, advarer den danske landsholdsanfører mod at tage for let på opdækningen i tirsdagens testlandskamp mod Chile i Aalborg.

- Man skal passe på med at sige noget dårligt om sådan en spiller og om hans form, for så bider det en i røven. Han er en rigtig dygtig spiller, så ham skal vi have fokus på, siger Kjær.

Som relativt ukendt Udinese-spiller stod Kjær og Danmark også over for Sanchez i en testkamp i 2009. Her drev han gentagne gange gæk med venstre back Michael Jakobsen og resten af det danske forsvar, og Sanchez blev matchvinder i Chiles 2-1-sejr.

- Man må sige, at han havde en okay kamp, husker Kjær.

Tirsdagens testkamp mod Chile bliver ifølge anføreren en noget større udfordring, end den landsholdet var ude for i torsdags, hvor Panama blev slået 1-0 i Brøndby.

- Chile er et bedre fodboldhold end Panama, og det bliver kun spændende at prøve kræfter med et af de bedste sydamerikanske hold. Selv om de ikke kom med til VM, så har de nogle gode fodboldspillere.

- Jeg tror også, at hvis de er bagud 0-1 efter 89 minutter, at deres målmand så står og venter og trækker tiden, som Panamas målmand gjorde.

- Jeg tror, at Chile vil komme med en del mere energi og presse højt på banen, hvor Panamas stil mere var at parkere bussen, siger Kjær.

Ud over Alexis Sánchez tæller Chiles trup også en anden stor fodboldstjerne i form af Bayern Münchens midtbaneprofil Arturo Vidal.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Medie: Aviciis familie søger svar...
bt.dk
Søren Pind går ind i betændt debat...
bt.dk
Tillykke til Prinsesse Isabella: I...
bt.dk
Politiet med nye oplysninger i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx