18/07-17 10:59; Opdateret: 18/07-17 11:24

Spansk fodboldboss er anholdt i korruptionssagSpansk fodboldboss er anholdt i korruptionssag

Politi har ransaget Det Spanske Fodboldforbund og anholdt præsidenten og hans søn i sag om mulig korruption.

storybild

Angel Maria Villar Llona (til højre), præsident i Det Spanske Fodboldforbund, er blevet anholdt i en sag om mulig korruption. Scanpix/Jack Guez

Madrid. Spansk politi har tirsdag formiddag ransaget Det Spanske Fodboldforbunds (SFF) hovedkvarter i en sag om mulig korruption.

Ifølge AFP er Angel Maria Villar Llona, præsidenten for forbundet, anholdt i sagen og nu i politiets varetægt.

Det samme er præsidentens søn, der hedder Gorka, fortæller en juridisk kilde til AFP.

67-årige Villar Llona, som er tidligere spansk fodboldspiller, er anholdt, fordi han er mistænkt for blandt andet at have misbrugt sin position til at begå underslæb med forbundets penge, fortæller kilden.

Ud over præsidenten og hans søn er tre øvrige ansatte i forbundet også anholdt i sagen.

Det drejer sig om Juan Padron, som er forbundets vicepræsident for økonomiske anliggender. Derudover er både præsidenten og en sekretær i det regionale forbund på Tenerife anholdt.

I alt er fem personer altså anholdt i sagen, der også drejer sig om mulig matchfixing på internationalt niveau, fortæller kilden til AFP.

Ud over præsidentembedet i det spanske forbund er Villar Llona også vicepræsident i både Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) og Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

Villar Llona var midlertidig præsident i Uefa fra oktober 2015 til september 2016, da Michel Platini blev suspenderet fra sin post i en anden sag om korruption.

Det var, inden Aleksandar Ceferin blev valgt som ny Uefa-præsident.

På nuværende tidspunkt oplyser Uefa, at forbundet er vidende om anholdelserne, men at man ikke har kommentarer til sagen.

Inigo Mendez de Vigo, der er minister for uddannelse, kultur og sport i Spanien, sagde ifølge AP kort efter ransagningen følgende til nationale tv-kanaler:

- Loven er ens for alle, og ingen er hævet over loven.

Villar Llona har været præsident i det spanske forbund siden 1988.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kæmpe studie: Sodavand, fritter og...
bt.dk
Efterlyst for milliontyveri: Har du...
bt.dk
Stunt-ekspert om Jakob Oftebros...
bt.dk
Putin trækker en streg i sandet: Her...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx