08/05-18 06:33

NHL-forstærkning tvinger dansk back til at skifte trøjeNHL-forstærkning tvinger dansk back til at skifte trøje

Philip Larsen spiller ved VM med Jannik Hansens sædvanlige rygnummer 36. Nu træder Hansen ind i VM-truppen.

storybild

Philip Larsen kommer formentlig til at finde en anden trøje at spille i, når Jannik Hansen træder ind i den danske VM-trup. Scanpix/Bo Amstrup/arkiv

Herning. Ishockeyspilleren Philip Larsen indstiller sig på at skulle spille videre uden sit rygnummer 36 ved VM.

Nummer 36 har i en lang årrække tilhørt Jannik Hansen på landsholdet, og da Hansen er på vej ind i truppen efter San Jose Sharks' playoff-exit, må Larsen formentlig skifte.

- Jeg har i de sidste mange år haft nummer 36 i mine klubber. Derfor spurgte jeg Ole (Dahlmann, landsholdets materialemand, red.) inden turneringen, om jeg ikke kunne få det nummer, hvis Jannik ikke var aktuel fra starten.

- Jeg lovede, at hvis han kom ind, så ville vi skifte. Sådan er det. Han er ældre og har flere NHL-kampe end mig, siger Philip Larsen med et grin.

Han mener ikke, der skulle være problemer i at skifte rygnummer midt i en turnering.

- Jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle være lovligt, siger han.

Trods trøjeforviklingerne ser Larsen frem til at få Jannik Hansen ind i VM-truppen.

De to var holdkammerater i Vancouver Canucks i 2016-17, Philip Larsens enlige sæson i den canadiske NHL-klub.

- Det bliver da helt vildt sjovt at få ham ind i truppen. Men når jeg skal opgive mit rygnummer, bliver det både sjovt og irriterende på samme tid, lyder det fra Larsen.

Han har tidligere båret nummer 3 i landsholdssammenhæng.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ny popularitetsmåling: Topminister...
bt.dk
Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Lamslået over Skats direktør-finte:...
bt.dk
Medie: Nye detaljer afsløret om...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx