26/08-17 06:22

Broch Larsen slår sig op på en delt femteplads i CanadaBroch Larsen slår sig op på en delt femteplads i Canada

Danskeren præsterede syv birdies og fire bogeys ved fredagens runde, og dermed er hun på en delt femteplads.

storybild

Nicole Broch Larsen lavede syv birdies og fire bogeys ved fredagens runde, og dermed er hun på en delt femteplads med en samlet score på fem under par. Scanpix/Eric Bolte/arkiv

Ottawa. Den danske golfspiller Nicole Broch Larsen rykker op i tabellen efter en god anden runde ved golfturneringen LPGA Canadian Pacific Open i Ottawa, Canada.

Broch Larsen præsterede syv birdies og fire bogeys ved fredagens runde, og dermed er hun på en delt femteplads med en samlet score på fem slag under par.

I alt deler seks spillere femtepladsen.

Dermed klarede danskeren cuttet med stil. Alle med en score på to over par eller højere er til gengæld ude af turneringen.

Sydkoreanske Chun In-gee gik for anden runde i træk banen i fire under par. Dermed fører koreanere turneringen med en score på otte under par.

Efter hende følger tre amerikanere - Mo Martin, Brittany Lincicome og Marina Alex, der førte turneringen efter første runde.

Chun er på jagt efter sin første LPGA-sejr i 2017. Hun føler sig overbevist om, at hun er klar til at løfte en pokal igen.

- Jeg har fået mange andenpladser i år, men jeg tror kun, at det er godt for mig. Jeg er klar til at vinde igen, siger Chun, der ligger nummer syv på verdensranglisten.

Det er Nicole Broch Larsens første sæson på LPGA-touren. Den 24-årige dansker har foreløbigt indtjent 91.448 amerikanske dollar i præmiepenge. Det svarer cirka til 575.000 kroner.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx