01/09-13 11:52

Guld-dreng: Fedt at have vundet altGuld-dreng: Fedt at have vundet alt

Roeren Morten Jørgensen var søndag med til at vinde VM-guld med guldfireren i Sydkorea.

storybild

Roer og guldvinder Morten Jørgensen. (Billede: Polfoto)

For Morten Jørgensen var søndagens guldmedalje sammen med guldfireren ved ro-VM i Sydkorea noget helt specielt.

Dermed blev han en af de få atleter i Danmark til at have vundet VM-, OL og EM-guld i en olympisk disciplin.

- Nu er jeg olympisk mester, verdensmester og europamester og det er super fedt, siger Morten Jørgensen i en pressemeddelelse.

'Det er så fedt'
I år er han blevet både verdens- og europamester, mens han i 2008 var med til at vinde OL-guld i Beijing.

Den danske letvægtsfirer sejrede med 1,6 sekunder ned til New Zealand og 4,3 sekunder ned til Storbritannien.

- Det er så fedt at vinde i dag. Det var meget hårdt i dag, men vi fik en god start, og når vi var foran New Zealand, så er der altså smæk på.

- Under opvarmningen kørte det dårligt, men da startskuddet lød, sagde det bare klik, og så kørte vi.

- Efter 1000 meter lavede vi et push og kom endnu mere foran, men så kom New Zealand helt op på siden af os på de sidste 500 meter.

LÆS OGSÅ: Guldfireren vandt VM-guld

Vandt sikkert
- Jeg vidste, vi ville vinde, når de kun kom op på siden af os, og vi trak også stille og roligt fra igen og vandt sikkert, lyder det fra Morten Jørgensen

Kasper Winther Jørgensen, Jacob Søgaard og Jacob Barsøe er de andre roere i guldfireren anno 2013.

Det er første gang i 10 år, at Danmark vandt VM-guld i letvægtsfirer. Det hænger blandt andet sammen med, at der ikke er VM i de olympiske klasser i OL-år.

Til gengæld kan Danmark prale af OL-guld i 2004 og 2008.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx