04/02-18 19:31

Par nummer 7 bevarer kneben føring i BallerupPar nummer 7 bevarer kneben føring i Ballerup

Med to dage tilbage af seksdagesløbet i Ballerup er der tre point, der skiller par nummer 7 og par nummer 9.

storybild

København. Der er spænding for alle pengene i seksdagesløbet i Ballerup Super Arena.

Efter søndagens løb er det stadig par nummer 7, der består af danske Michael Mørkøv og belgiske Kenny De Ketele, der fører.

Men forspringet ned til par nummer 9, Marc Hester og Leif Lampater, er på blot tre point, og de to par er på omgangshøjde.

Søndagen bød traditionen tro på familiehygge til det danske seksdagesløb, men da børnene havde dystet i tøndeslagning og fastelavnsfesten var ovre, blev det igen alvor på den ovale bane, hvor det kulminerede i en jagt.

På dagens sidste 40 omgange spidsede det hele dog for alvor til.

Først vandt par nummer 7 og par nummer 1 sammen en omgang. Men kort efter angreb blandt andre par nummer 9.

Længe så det ikke ud til at angrebet skulle blive en succes, men på jagtens sidste omgang lykkedes det lige præcis for Hester at få kontakt til bagenden af feltet og dermed blive noteret for den vigtige omgang.

Det betyder, at alt er åbent i kampen om den samlede sejr, inden mandagens næstsidste dag i løbet skydes i gang.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Svensk ugeblad bringer...
bt.dk
Se billedet: 'Årgang 0'-Stephanie...
bt.dk
Britisk stjerneskuespiller: Jeg har...
bt.dk
'X Factor'-deltagerne afslører: 9...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx