Af - 06/02-14 13:22

Dumt tilbud koster butik 38 millionerDumt tilbud koster butik 38 millioner

En møbelbutik gav sine kunder et godt tilbud - og det kunne de ikke modstå. Det endte med at blive dyrt for butikken.

storybild

Sådan præsenterer Gallery Furniture selv beskeden på sin hjemmeside. (Billede: Foto fra hjemmeside)

Jim McIngvale er selv skyld i det. Det er ikke en fejl.

Men hans tilbud til kunderne har kostet den amerikanske butiksejer, hvad der svarer til 38 millioner danske kroner.

Super Bowl sætter vild tv-rekord
Super Bowl sætter vild tv-rekord

Og det er alt sammen Super Bowls skyld.

I sidste uge begyndte Gallery Furniture, som Jim McIngvales to butikker i Houston hedder, nemlig en kampagne i forbindelse med den store finale i amerikansk fodbold.

Bokser afviser gigantisk million-væddemål
Bokser afviser gigantisk million-væddemål

Forinden havde man hos møbelkæden slået plat og krone. Udfaldet betød, at butikken skulle holde med den ene finaledeltager, Denver Broncos, mens kunderne skulle holde med den anden, Seattle Seahawks.

Reglerne var simple:

1) Hvis Denver vandt, stod kundernes køb ved magt.
2) Hvis Seattle vandt, ville kunderne få pengene tilbage for deres køb. Og altså få møblerne gratis.

Sov du? Her er højdepunkterne fra Super Bowl
Sov du? Her er højdepunkterne fra Super Bowl

Eneste krav til kunderne var, at de skulle købe for mindst 33.000 kroner i butikkerne, der har alt i møbler som senge, sofaer, reoler, borde og lænestole.

Seattle endte med at vinde, og så tabte Gallery Furniture altså for 38 millioner kroner. En enkelt kunde skal have refunderet sit køb svarende til 165.000 kroner.

Så er der Super Bowl-bad: Vi er de bedste i 30 år
Så er der Super Bowl-bad: Vi er de bedste i 30 år

Ejer Jim McIngvale er ikke så ked af tabet. Ifølge Gallery Furnitures hjemmeside stod han allerede dagen efter med et smil på læberne bag disken i sin ene butik.

Til Espn forklarer han, at det bare handler om god reklame for butikkerne:

Vildt: De har aldrig misset en Super Bowl
Vildt: De har aldrig misset en Super Bowl

- Folk har allerede sendt os videoer, hvor de hopper op og ned i jubel, så jeg er ikke i tvivl om, at det vi har tabt, vil vi tjene ind igen, siger Jim McIngvale.

Han erkender dog, at de 38 millioner kroner er et betydeligt tab – det svarer til fem procent af den årlige omsætning.

Kunderne kan dog kun komme og få deres penge tilbage ved to lejligheder: Den 9. februar og den 23. februar.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx