Af Ritzau - 16/12-16 21:09; Opdateret: 16/12-16 22:18

Kristina Kristiansen: Rart at jeg stadig kan spilleKristina Kristiansen: Rart at jeg stadig kan spille

Kristina Kristiansen kom for første gang i aktion i semifinalen ved EM i kvindehåndbold, da Danmark tabte.

storybild

Kristina Kristiansen kom for første i aktion ved EM i kvindehåndbold i Sverige i semifinalen mod Holland. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Der lød et stort jubelråb blandt de danske tilskuere, da Kristina Kristiansen løb på banen for første gang under dette års EM i kvindehåndbold i Sverige.

402 minutter havde danskerne spillet, inden det blev til spilletid for den hurtige playmaker, og da var Danmark bagud med fem mål i midten af anden halvleg i semifinalen mod Holland.

- Det var dejligt at komme ind og mærke stemningen, og det var rart at vide, at jeg stadig kan spille håndbold.

- Klavs (Bruun Jørgensen, red) sagde, at jeg skulle gå ind og gøre det, jeg plejer at gøre og kan, og det synes jeg, at jeg gjorde.

- Jeg fik sat spillet godt op, fart i fødderne og nogle skud selv, så det var fint nok, men bagud med fem mål var det svært at gøre en forskel, siger Kristina Kristiansen.

Hollands hurtige offensiv var for stor en mundfuld for de danske håndboldkvinder, der tabte kampen med 22-26.

- Jeg er stadig sindssygt skuffet og ked af, at vi ikke vandt.

- Holland spillede godt, var hurtige og fik løbet en masse kontra. De var så hurtige på fødderne, at vi næsten skulle være to mand over dem, og så fik de nogle nemme mål på den måde, siger Kristina Kristiansen.

Hun glæder sig dog over, at Danmark stadig har mulighed for at få en medalje med hjem fra EM.

- Det er jo en kæmpe præstation at stå her.

- Vi havde en målsætning om top-12, og vi er i top-4 nu, så vi skal være lidt skuffede i dag, og så skal vi se frem mod kampen på søndag, siger hun.

Danmark spiller om bronzemedaljerne kl. 15.30 på søndag.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk ekspert mødte Wozniacki: Jeg...
bt.dk
11-årig fundet bevidstløs i park: Mor...
bt.dk
Mand trak kniv i supermarked: Kan du...
bt.dk
BT erfarer: Brøndby betaler 11...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx