Af Ritzau - 14/01-17 19:06

Barca-præsident: Ny Messi-kontrakt et spørgsmål om tidBarca-præsident: Ny Messi-kontrakt et spørgsmål om tid

Både FC Barcelona og Lionel Messi er klar til at forlænge argentinerens aftale, der udløber i 2018.

storybild

Lionel Messi er efter sigende tæt på en ny aftale med FC Barcelona. (Billede: Reuters/Albert Gea)

FC Barcelonas præsident forsøger nu at lægge låg på alle spekulationer om, at superstjernen Lionel Messi skulle være på vej væk fra klubben.

Den lille argentiners kontrakt udløber i sommeren 2018, men ifølge præsident Josep Maria Bartomeu er en ny aftale på trapperne.

- Der er ingen grund til at have nerver på. Jeg vil gerne berolige alle. Vi har samtaler på et personligt plan, og det er bare et spørgsmål om tid.

- Leo (Lionel Messi, red.) vil gerne være her. Vi vil gerne ham til at forny kontrakten, og det er meget vigtigt for klubben og for Barcelona, siger han.

Hvis ikke Messi forlænger sin kontrakt inden sommer, vil han kunne forhandle med nye klubber. Derfor vil Barcelona gerne forlænge "jo før, jo bedre".

- Når to parter forstår hinanden, så må der være en lykkelig slutning. Jeg håber, at han bliver her, til han stopper karrieren, siger Bartomeu til catalansk tv.

- Jeg kan ikke gå i detaljer, men vi snakker med hans folk. Han er den bedste spiller i verden, og vi vil have ham til at blive, og han vil blive, lyder det.

Det forlyder i øvrigt, at der også bliver snakket med den tyske målmand Marc-André ter Stegen og kroatiske Ivan Rakitic om nye kontrakter.

Messi har også i denne sæson været i forrygende form. Senest var han lørdag med til at sikre Barcelona en storsejr over Las Palmas.

Argentineren har scoret 14 mål i den spanske liga indtil videre.

/ritzau/dpa

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx