Af Ritzau - 03/07-17 20:48

Piotr Wozniacki kalder McEnroe-udtalelse sexistiskPiotr Wozniacki kalder McEnroe-udtalelse sexistisk

Udtalelsen om, at Serena Williams ville være nummer 700 blandt mænd, er pinlig, mener Piotr Wozniacki.

storybild

John McEnroe mener, at Serena Williams ville rangere som nummer 700 på herrernes verdensrangliste. (Billede: Scanpix/Justin Tallis)

Sexistisk, respektløst og pinlig.

Det er ordene, som Piotr Wozniacki sender efter John McEnroes udtalelse om, at Serena Williams ville rangere som nummer 700 i verden, hvis hun var en mand.

- Det er dumt at sige, at hun ville ligge nummer 700. Hun er den bedste blandt kvinderne og har vundet 23 grand slam-titler. Hun ville selvfølgelig ikke ligge i top-10 og måske heller ikke blandt de 50 bedste på grund af fysikken.

- Men jeg vil ikke sige, at hun ikke kan slå en lige uden for top-100. Men at sige hun ville være nummer 700 er næsten sexistisk og uden respekt. Det er pinligt, siger Piotr Wozniacki.

Han peger på, at konkurrencen i kvindetennis er langt hårdere end i mange andre sportsgrene hos kvinderne. Derfor fortjener de mere respekt.

- Mange piger har et højt niveau. Det er kun i tennis, at piger kan opnå stor prestige og tjene næsten det samme som mænd.

- Derfor er det tennis, man satser på, når forældre vælger vejen for deres små børn, hvis de vil have mulighed for at tjene millioner.

- Mænd har mange muligheder. Fodbold, basketball, Formel 1, tennis og i mange andre discipliner, kan de tjene millioner, lyder det fra Piotr Wozniacki.

Efter mandagens træning undlod Caroline Wozniacki at snakke yderligere om emnet.

Efter lørdagens finalenederlag i Eastbourne udtalte hun ifølge britiske medier, at det er unfair at sammenligne på tværs af køn. I stedet bør man sammenligne deres resultater, mener hun.

Legenden John McEnroes udtalelse kom op til hans bogudgivelse "But Seriously".

- Bedste kvindelige spiller nogensinde, uden tvivl. Hvis hun var med i mændenes turneringer, ville hun ligge omkring nummer 700 på verdensranglisten, lød McEnroes ord.

Han har siden sagt, at han ikke forventede, at udtalelsen ville vække så stor debat, men han ønsker ikke at undskylde for den.

Udtalelsen faldt ikke i god jord hos Serena Williams.

- Jeg beundrer og respekterer dig. Men hold mig venligst ude af dine bemærkninger, der ikke er faktuelt baseret, lød det på Twitter fra Williams, der aktuelt er på barsel.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nyt koncept for 55 millioner...
bt.dk
Inger Støjberg kritiserer kendt...
bt.dk
Amalie overvejer at tage et stort...
bt.dk
Medier: Weinstein anholdes fredag
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx