Af Per Colstrup Vinkel, New York. - 05/09-14 22:23; Opdateret: 06/09-14 07:20

Wozzy i finalen efter drama: Peng faldt om i smerterWozzy i finalen efter drama: Peng faldt om i smerter

Kinesiske Peng Shuai måtte trække sig med store smerter.

storybild

Caroline Wozniacki er i sin anden US Open-finale. (Billede: Charles Krupa)

Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki er finaleklar efter en svingende præstation i semifinalen mod kineseren Peng Shuai.

LÆS CAROLINE WOZNIACKIS FØRSTE REAKTION PÅ FINALEPLADSEN HER

Hun lavede alt for mange fejl til at spille en godkendt kamp. Paradoksalt nok var det Caroline Wozniackis stædige tilgang til ikke at gå på kompromis med taktikken om at komme ind og diktere spillet, der endte med til sidst at sende hende i finalen.

Legenden Navratilova: - Wozniacki vinder US Open
Legenden Navratilova: - Wozniacki vinder US Open

Caroline Wozniacki slog først en vinder, hvorpå hun lavede en fejl. Et faktum, der af gode grunde gør det svært for alvor at trække fra modstanderen, hvilket resulterede i en tie-breakafgørelse i første sæt.

Her havde danskeren fordel af at starte i den ende på Arthur Ashe Stadium, hvor vinden var i ryggen - en ende 10 af 12 spillede partier blev vundet fra.

Storebror sladrer om Wozzy: Det bliver far 'idiot af'
Storebror sladrer om Wozzy: Det bliver far 'idiot af'

Den lille fordel udnyttede danskeren til at bringe sig foran 5-1, inden der skulle byttes ende. Føringen kom kineseren aldrig tilbage fra, og mod sættets afslutning lignede hun også en spiller, der var tæt på at kapitulere i eftermiddagsheden i New York.

En tur på det lille hus fik dog fornyet energi ind i kineseren, der fra andet sæts start udnyttede en lidt for passiv dansker.

Wozniacki: Når den økonomiske ende er god
Wozniacki: Når den økonomiske ende er god

Lynhurtigt stod den 2-0 til Peng, men derefter stod der Wozniacki på kampen.

Den danske tennisspiller understregede, at hun ikke bare spillemæssigt har lagt på i form af offensive elementer. Med et sandt arbejdsraseri fra baglinjen blev Peng sendt rundt på banen, hvilket bogstaveligt talt gjorde kineseren rundtosset.

Storebror sladrer: Det vidste du med garanti ikke om Caroline Wozniacki
Storebror sladrer: Det vidste du med garanti ikke om Caroline Wozniacki

Peng begyndte at krampe, kunne til sidst ikke gå og måtte af turneringens læge eskorteres ud i omklædningsrummet for at modtage behandling for krampe.

Da de tre minutters behandling var gået, var der stadig ingen spor af den detroniserede kineser.

Humpende og med tårer i øjnene kom Peng tilbage på banen, men det varede kun kort.

Piotr Wozniacki: Det er lige meget med modstanderen
Piotr Wozniacki: Det er lige meget med modstanderen

Kineseren var færdig, en kørestol kom på banen og eskorterede Peng ud på den mest uværdige måde efter et opgør, der ellers tegnede til at kunne blive alle tiders marathonkamp.

7-6 og 4-3 stod den i dansk favør, da kineseren kollapsede og sendte Wozniacki i den første Grand Slamfinale siden US Open i 2009.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx