09/09-13 19:10

Dansk stortalent får tre år i tysk storklubDansk stortalent får tre år i tysk storklub

Pierre-Emile Højbjerg bytter ungdomskontrakten ud med en profkontrakt gældende til 2016.

storybild

(Billede: Polfoto)

Det danske midtbanetalent Pierre-Emile Højbjerg har byttet sin ungdomskontrakt med Bayern München ud med en "rigtig" profkontrakt med den sydtyske storklub.

Den 18-årige dansker har fået en kontrakt, der gælder for de kommende tre sæsoner.

- Vi har lavet en ny aftale med Bayern München, der har givet Pierre en profkontrakt, der gælder til sommeren 2016, siger agent Kai Lerby til tipsbladet.dk.

Højbjerg, der spillede ungdomsfodbold i Brøndby, skiftede sidste sommer til Bayern München, hvor han siden har imponeret på klubbens reservehold, der spiller i Regionalligaen.

Daværende Bayern-træner Jupp Heynckes var så begejstret for Højbjerg, at han i foråret lod ham snuse til førsteholdet i to kampe i Bundesligaen.

Han fik også en del spilletid i optakten til denne sæson, hvor Josep Guardiola har overtaget træneransvaret, men Højbjerg fik i starten af august benet i gips og har ikke været på banen siden.

Han er noteret for fire kampe og to mål for Bayerns reservehold i denne sæson.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx