Af Ritzau - 13/04-17 09:04

Real-træner: Vi skulle have vundet større over BayernReal-træner: Vi skulle have vundet større over Bayern

Zinedine Zidane mener, at Real Madrid havde mulighed for at vinde med mere end 2-1 over Bayern München.

storybild

Zinedine Zidane kunne onsdag se sit Real Madrid sikre sig et godt udgangspunkt med en 2-1-sejr ude over Bayern München i den første af to kvartfinaledueller i Champions League. Der er returopgør tirsdag i næste uge. (Billede: Scanpix/Christof Stache)

Real Madrid-træner Zinedine Zidane ærgrer sig efter onsdagens 2-1-sejr på udebane over Bayern München i Champions League.

Selv om madrilenerne tog et stort skridt mod semifinalen, så havde holdet chancer til mere.

- Vi ville foretrække at have scoret et mål mere. Vi havde muligheden, siger Zidane til Sky Sports.

Real Madrid-træneren slår dog fast, at han er tilfreds med udgangspunktet før næste uges returopgør i Spanien.

Bayern München bragte sig i front før pausen på et hovedstød fra Arturo Vidal, der også fik chancen for at sende tyskerne på 2-0 på et straffespark. Chileneren brændte dog.

I stedet tog kampen en drejning i anden halvleg, hvor Cristiano Ronaldo hurtigt udlignede til 1-1.

Efter en times spil fik Bayern udvist Javi Martinez, da han begik frispark mod Ronaldo og fik sin anden advarsel i kampen.

11 spillere mod 10 producerede de spanske gæster en række muligheder. Et kvarter før tid gjorde Ronaldo det til 2-1.

- Det er ikke sådan, at jeg vil sige, at et tredje mål havde afgjort det hele. Nu må vi se på det i næste uge, siger Zidane.

Efter en times spil pillede Real Madrid-træneren waliseren Gareth Bale, da han måske har en begyndende skade.

- Bale følte et lille niv i pausen, og jeg ønskede ikke at tage nogen risiko med ham. Han har det ikke så godt. Vi håber ikke, at det er noget alvorligt, siger Real Madrid-træneren.

Næste uges returopgør mellem Real Madrid og Bayern München spilles tirsdag.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Drømmen brast tidligt: Første...
bt.dk
Borgere i protest: Historisk kro står...
bt.dk
Studerende anklagede Støjberg for at...
bt.dk
Tidligere pornomodel står frem: Peter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx