Af Ritzau - 28/12-16 04:26; Opdateret: 28/12-16 18:58

Rusland nedtoner erkendelse af systematisk dopingRusland nedtoner erkendelse af systematisk doping

Chef for Ruslands Antidopingagentur erkender systematisk doping, men citatet er måske taget ud af kontekst.

storybild

Det russiske dopingprogram har været så organiseret, at dopingprøver systematisk blev skiftet ud under OL i Sotji. Flere af de russiske langrendsløbere er udelukket for dennes sæson udgave af Tour de Ski. (Billede: Scanpix/Michal Cizek)

De russiske antidopingmyndigheder erkender nu, at der har været tale om et stort anlagt dopingprogram blandt nationens atleter.

Den nuværende chef for Ruslands Antidopingagentur (Rusada), Anna Antseliovich, siger til New York Times, at alt tyder på, at det var været sat i system.

- Det var en institutionel sammensværgelse, siger hun til avisen.

Anna Antseliovich slår samtidig fast, at intet tyder på, at dopingprogrammet har været statsligt sanktioneret.

Hun finder heller ikke bevis for, at regeringen har været involveret.

Ruslands regering stiller dog spørgsmålstegn ved, om citaterne er gengivet korrekt.

Derudover hævder antidopingmyndighederne, at Rusada-chefens ord er blevet "forvrænget" og "taget ud af kontekst".

Rusada argumenterer med, at det er forkert, at ledelsen i Rusada erkender, at der skulle være foregået en "institutionel sammensværgelse".

- Vi ønsker at understrege, at Rusada ikke har og ikke kan have autoriteten til at indrømme eller afvise et sådant forhold, lyder det i en meddelelse fra Rusada, skriver Reuters.

Udtalelserne fra Anna Antseliovich kommer, efter at den såkaldte McLaren-rapport er blevet offentliggjort. Rapporten har sat fokus på massivt brug af doping blandt russiske atleter.

Rapporten konkluderer blandt andet, at flere end 1000 russiske atleter har gjort brug af doping.

Blandt de atleter, der er omtalt i rapporten, har flere vundet medaljer ved OL. Rapporten har fokuseret på OL i London 2012 og vinter-OL i Sotji i 2014, som Rusland var arrangør af.

Ved OL i Sotji er det blandt andet også kommet frem, hvordan den russiske efterretningstjeneste hjalp de russiske atleter med at bytte om på urinprøver for på den måde at dække over misbruget.

Den russiske sportsminister, Vitaly Mutko, sagde 9. december til det russiske nyhedsbureau Tass, at der på trods af McLaren-rapporten ikke var noget, der tydede på, at doping blandt atleterne var sat i system.

De mange tilfælde af doping blandt russiske sportsudøvere førte til, at flere af dem var udelukket under sommerens OL i Rio.

Også Det Internationale Skiforbund (FIS) har valgt at udelukke flere russiske atleter. Således kommer de russiske langrendsstjerner Aleksandr Legkov og Maksim Vylegzjanin ikke til start i årets Tour de Ski.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx