Af - 27/09-13 13:18; Opdateret: 27/09-13 17:15

Landsholdsspiller anholdt: Spyttede og slogLandsholdsspiller anholdt: Spyttede og slog

En dansk landsholdsspiller blev natten til fredag anholdt og måtte overnatte i detentionen.

storybild

Nicki Bille må punge ud efter vild bytur. (Billede: Polfoto)

Den danske landsholdsangriber Nicki Bille blev arresteret i Norge efter en våd bytur natten til fredag, hvor han måtte overnatte i detentionen. Ifølge politiet døgnrapport smadrede han et glas på beværtningen Three Lions, hvorefter han spyttede på en ansat og slog ud efter folk, da han forlod stedet.

Det skriver adressa.no.

Den 25-årige Rosenborg-spillers opførsel bliver set på med stor alvor af politiet og klubben.

- Vi ser på sagen med den største alvor, og vi vil komme til bunds i, hvad der er sket, siger Tove Moe Dyrhaug, daglig leder i Rosenborg.

Ifølge politiet gik Nicki Bille amok, da han blev smidt ud fra stedet.

- Det skete uden for Three Lions, hvor manden var blevet smidt ud fra, siger operationsleder i Sør-Trøndelag politidistrikt, Frank Brevik.

Nicki Bille måtte overnatte i detentionen grundet sin voldsomme opførsel, og han blev først løsladt fredag morgen. Politiet har taget sagen op.

- Personen har fået en bøde for forstyrrelse af den almindelige fred og orden, siger Mette Kollstrøm fra Trondheim politidistrikt.

Bøden lyder på 10.000 norske kroner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx