Af Ritzau - 07/01-17 22:55; Opdateret: 07/01-17 23:17

Kasper Schmeichel er årets spiller i Danmark 2016Kasper Schmeichel er årets spiller i Danmark 2016

Kasper Schmeichel og Pernille Harder er blevet kåret som årets fodboldspiller for henholdsvis mænd og kvinder.

storybild

Kasper Schmeichel slog landsholdskammeraterne Christian Eriksen og Thomas Delaney i kampen om titlen som Årets Mandlige Fodboldspiller. Arkivfoto. (Billede: Reuters/Craig Brough)

Landsholdsmålmand Kasper Schmeichel blev lørdag kåret til Årets Mandlige Fodboldspiller af Spillerforeningen.

Det skete ved showet Sport 2016 i Herning.

Schmeichel havde en enestående 2015/2016-sæson med Leicester, som sensationelt endte med at vinde det engelske mesterskab.

På det hold var den danske målmand en af nøglespillerne i triumfen, og det var medvirkende til, at prisen landede hos ham.

- Det er en kæmpe ære at få den her pris. Det er en milesten i min personlige karriere, siger Kasper Schmeichel.

De to øvrige kandidater var Tottenhams Christian Eriksen samt den nyslåede Werder Bremen-spiller Thomas Delaney.

Kasper Schmeichel kom til Leicester i 2011, hvor klubben lå i den næstbedste engelske række, og i 2013/2014-sæsonen var han med til at skaffe Leicester tilbage i Premier League med en oprykning.

Han har de seneste år også været det klare førstevalg på det danske landshold.

De tre foregående år gik prisen til Christian Eriksen, og i både 2014 og 2015 var Schmeichel også blandt de nominerede.

Prisen er under skiftende navn blevet uddelt siden 1961.

Dansk Boldspil-Union (DBU) og TV2 har også siden 2006 kåret årets spiller. Den titel vandt Kasper Schmeichel sidste år.

Hos kvinderne vandt Pernille Harder prisen efter et stærkt år, hvor angriberen førte Linköpings FC til det svenske mesterskab og kvalificerede Danmark til EM.

Det er tredje gang, at den 24-årige angriber er blevet kåret til årets fodboldspiller.

De gode præstationer har også ført til, at hun netop er skiftet til tyske VfL Wolfsburg, hvor hun indleder træningen i næste uge. Inden skiftet nåede hun at blive kåret som den mest værdifulde spiller i Allsvenskan.

Det er de to spilleres kolleger i Spillerforeningen, som har stemt om, hvem der skulle vinde priserne.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx