Af Ritzau - 16/12-16 18:30

Landstræner om Axelsens sejr: Det er helt uniktLandstræner om Axelsens sejr: Det er helt unikt

Viktor Axelsen fik ram på verdensetteren Lee Chong Wei fredag, og det imponerer den danske landstræner.

storybild

Viktor Axelsen er klar til semifinalen i herresingle i Dubai efter sejr over verdensetteren Lee Chong Wei. (Billede: Scanpix/Stringer)

Viktor Axelsens sejr over Lee Chong Wei fredag ved sæsonfinalen i badminton får de store ord med på vejen.

Den danske landstræner i badminton, Kenneth Jonassen, er således dybt imponeret over Viktor Axelsens bedrift, som sendte ham i semifinalen i Dubai World Superseries Finals.

- Viktors kamp er helt unik - en stor, stor præstation af Viktor at slå Lee Chong Wei i en afgørende kamp, og især efter han havde en lige så lang kamp i går (torsdag, red.).

- To dage med så høje præstationer er meget, meget imponerende, siger Kenneth Jonassen ifølge Badminton Danmarks hjemmeside.

Viktor Axelsen vandt 14-21, 21-14, 21-19 og hentede i sit tiende forsøg endelig en sejr over verdensetteren.

Landstræneren var især imponeret over Viktor Axelsens spil i kampens afgørende fase.

- Generelt synes jeg, at han spillede på et godt niveau. Men det, der var mest vigtigt i dag, var at han blev ved med at tro på det, og at han turde vinde over Lee Chong Wei.

- Det kan godt lyde underligt, men når man står derinde, så kræver det altså mod at gøre det rigtige til allersidst, siger landstræneren.

Ud over Viktor Axelsen, så er Danmark i herresingle også repræsenteret i semifinalerne med Jan Ø. Jørgensen.

I herredouble er Mads Pieler Kolding og Mads Conrad-Petersen også videre, mens det samme gælder for Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen i damedouble.

Endelig spiller den danske mixeddouble med Joachim Fischer og Christinna Pedersen også semifinale.

Alle semifinaler spilles lørdag.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Premier League-stjerne jublede over...
bt.dk
Legenden Iniesta takkede af i smal...
bt.dk
Efter tv-dokumentar: Direktør stopper...
bt.dk
Forlystelse lukket: Kvinde ramte træ...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx