25/10-17 10:01

Buffon planlægger at trække stikket efter VMBuffon planlægger at trække stikket efter VM

Juventus' veteranmålmand Gianluigi Buffon påtænker at stoppe karrieren efter VM i Rusland næste sommer.

storybild

Gianluigi Buffons glorværdige karriere lakker mod enden ifølge målmanden selv. Scanpix/Vincenzo Pinto/arkiv

Torino. Den levende italienske målmandslegende Gianluigi Buffon har i mere end 20 år slået sine folder på alverdens fodboldbaner, men næste sommer er det formentlig slut.

Til Sky Italia fortæller den 39-årige Juventus-keeper, at han agter at lægge både støvler og handsker på hylden efter VM i Rusland, hvortil Italien dog endnu mangler at kvalificere sig.

- Dette er min sidste sæson, og jeg er normalt meget sikker i de valg, jeg træffer, siger Buffon.

- Et eller to år mere ville hverken tilføje eller fjerne noget, fra hvad jeg allerede har opnået.

Dog holder Buffon, som fylder 40 år til januar, en dør på klem for, at forlænge karrieren med yderligere et halvt år.

- Det skulle kun være, hvis vi (Juventus, red.) vandt Champions League, så man kunne forsøge at vinde VM for klubhold. Måske kunne (Wojciech) Szczesny spille én kamp og jeg en anden, siger Buffon om et muligt klub-VM, der afvikles i december.

Szczesny er i øjeblikket andenmålmand i Juventus, hvor Buffon siden ankomsten i 2001 har været det sikre førstevalg.

Inden da havde Buffon seks sæsoner i Parma, og han har siden 1997 spillet 173 landskampe for Italien.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx