26/08-17 18:05

Cardiff vinder igen og stryger til tops i ChampionshipCardiff vinder igen og stryger til tops i Championship

Kenneth Zohore spillede hele kampen, da Cardiff tog sæsonens femte sejr ud af fem mulige i Championship.

storybild

Cardiff. Den walisiske fodboldklub Cardiff har fået en forrygende start på sæsonen i den næstbedste britiske fodboldrække, Championship.

Lørdag blev det til endnu en sejr for mandskabet, da Queens Park Rangers blev besejret med 2-1 på hjemmebanen i den walisiske hovedstad.

Den danske angriber Kenneth Zohore startede inde og spillede hele kampen for Cardiff uden dog at komme på måltavlen.

Lørdagens sejr var den femte ud fem mulige i den indeværende sæson i Championship, og Cardiff topper dermed rækken med maksimum point.

Gæsterne fra QPR kom foran i opgøret, da Matt Smith scorede efter et kvarters spil. Kort tid efter reducerede Junior Hoilett dog, og lige inden pausen scorede Cardiffs Sol Bamba til slutresultatet 2-1.

Hos Brentford spillede Henrik Dalsgaard hele kampen, mens Andreas Bjelland blev skiftet ind undervejs. Lasse Vibe sad ude med en skade.

Brentford havde lørdag besøg af Wolves i et opgør, der endte uden scoringer, og klubben roder dermed fortsat rundt under nedrykningsstregen i Championship. To point er det blevet til i sæsonens første fem kampe.

Ipswich, der ellers havde vundet sæsonens første fire kampe, tabte hjemme 0-2 til Fulham, der ligger i midten af Championship.

Jonas Knudsen fik fuld spilletid for Ipswich.

Premier League-nedrykkerne fra Sunderland fortsatte sin famlende start på livet i den næstbedste række, da holdet ude tabte 0-3 til Barnsley.

Birmingham tabte 0-2 til Reading, Burton og Sheffield Wednesday spillede 1-1, Middlesbrough mod Preston endte 0-0, Millwall vandt 4-0 over Norwich, og Sheffield United vandt 3-1 over Derby.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx