Af Ritzau - 19/03-17 14:40

Napoli overtager andenplads med kneben sejr mod bundholdNapoli overtager andenplads med kneben sejr mod bundhold

Napoli førte 3-0, men sejrede alligevel kun knebent over Empoli i den italienske liga søndag.

storybild

Napolis Dries Mertens scorede et fremragende mål på frispark til 2-0. (Billede: Scanpix/Andreas Solaro)

Napoli er tilbage på andenpladsen i den italienske Serie A. I hvert fald indtil Roma søndag aften hjemme møder Sassuolo og kan tage andenpladsen tilbage med en sejr.

En formidabel første halvleg var nok for Napoli, der efter 3-0 ved pausen rejste hjem fra udekampen mod Empoli med en sejr på 3-2.

Napoli har 63 point for 29 kampe, mens Roma har 62 for 28 kampe på tredjepladsen. Førerholdet, Juventus, har 70 point for 28 afviklede opgør.

Lorenzo Insigne satte scoringen i gang, da han efter 19 minutter scorede ved nærmeste stolpe i en position ti meter fra mål.

Forinden havde Dries Mertens misbrugt et straffespark, men belgieren revancherede sig i den grad midtvejs i halvlegen, da han sparkede et frispark ind til 2-0 fra omkring 25 meters afstand.

Det misbrugte straffespark betød imidlertid, at Mertens ikke fik ansvaret, da Napoli næste gang fik chancen fra 11-meter-pletten.

I stedet eksekverede Insigne sikkert til 3-0 syv minutter før pausen, efter Jose Callejon var blevet nedlagt i feltet.

Efter pausen havde Napoli intentioner om at cruise sejren hjem, men i stedet bragte Empoli spænding ind i slutfasen med reduceringer ved Omar El Kaddouri og Massimo Maccarone.

Men topholdet formåede dog at køre sejren hjem.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx