17/11-17 01:32

Dansk bordtennisspiller besejrer VM-bronzevinder i SverigeDansk bordtennisspiller besejrer VM-bronzevinder i Sverige

Den danske bordtennisspiller Jonathan Groth vandt torsdag aften over Lee Sangsu, der er nummer 13 i verden.

storybild

Jonathan Groth tog en af karrierens største sejre torsdag aften. Scanpix/Patrik Stollarz

Stockholm. Det endte med en af karrierens største sejre, da Jonathan Groth torsdag aften var i aktion ved World Tour-turneringen Swedish Open i Stockholm.

I 16.-delsfinalen besejrede den danske bordtennisspiller således sydkoreanske Lee Sangsu, der sidste år vandt VM-bronze i Düsseldorf.

Sejren blev sikret efter en helt lige kamp, der først blev afgjort i syvende sæt. Her sikrede Jonathan Groth sejren på sin tredje matchbold.

De endelige sejrscifre lød på 11-8, 12-10, 7-11, 6-11, 11-9, 2-11, 12-10.

- Det er en af de bedste spillere, jeg nogensinde har slået.

- Jeg er både glad og lettet. Han er i øjeblikket en af verdens allerbedste. Det giver masser af selvtillid at vinde en syvsætter mod en af verdens bedste, siger Jonathan Groth til Dansk Bordtennis Union (DBTU).

Lee Sangsu, der er nummer 13 på verdensranglisten, var forleden i German Open-semifinalen - blandt andet efter sejr over verdens nummer fire.

Jonathan Groth, der selv er nummer 38 på verdensranglisten, er nu klar til ottendedelsfinalen ved World Tour-turneringen i Sverige.

Her venter japanske Kenta Matsudaira, der er nummer ni i verden.

25-årige Jonathan Groth var med til OL i Rio de Janeiro sidste år. Her nåede han frem til tredje runde, hvor han tabte til verdensetteren Ma Long fra Kina.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx