Af - 22/01-14 19:37; Opdateret: 22/01-14 20:00

Vraget fløjspiller: Jeg er skuffet - har gjort det godtVraget fløjspiller: Jeg er skuffet - har gjort det godt

Casper U. Mortensen er ikke bange for at vise sin skuffelse over at blive skiftet ud af EM-truppen efter en turnering, hvor han er Danmarks næstmest scorende. Han kan ikke nikke genkendende til Wilbeks begrundelse.

storybild

Casper U. Mortensen kalder Wilbeks beslutning om at vrage ham før kampen mod Island skuffende. (Billede: Polfoto/JENS DRESLING)

- Personligt havde jeg da regnet med at være med hele vejen, når jeg har gjort det så godt, som jeg har.

Sådan siger Casper U. Mortensen lidt over en time, før Danmark møder Island i Jyske Bank Boxen.

Sådan starter Danmark mod Island
Sådan starter Danmark mod Island

Kampen har ingen betydning. Danmark er allerede kvalificeret til semifinalerne. Men udskiftningen ligner en, der er kommet for at blive, med mindre Anders Eggert bliver skadet.

Ulrik Wilbek har nemlig valgt at starte med den normale back Henrik Møllgaard på venstrefløjen, så han kan få nogle minutter på positionen, hvis nu Anders Eggerts skade bryder ud igen, eller han bare skal hviles i løbet af kampene.

Bent Nyegaard: Den unge fløjkrigers EM er slut
Bent Nyegaard: Den unge fløjkrigers EM er slut

- Det er Ulriks valg, og så kan man vælge at være skuffet eller ej. Lige nu er jeg skuffet, men omvendt har jeg også fokus på, at hvis jeg skal ind i turneringen igen, går det ikke at være alt for skuffet og frustreret. Jeg håber selvfølgelig, at jeg kommer ind igen, siger Casper U. Mortensen.

- Jeg er i hvert fald utrolig stolt af, hvordan det er gået indtil nu, og jeg er stolt over, at jeg er den næstmest scorende for Danmark. Det, synes jeg, er ganske godkendt. At man lige pludselig bliver taget ud af spillet, det er da skuffende, siger den 24-årige BSV-fløj, som ikke havde set udskiftningen komme, da han fik beskeden tirsdag aften.

Nøddesbo er tilbage: Wilbek skrotter positiv overraskelse
Nøddesbo er tilbage: Wilbek skrotter positiv overraskelse

- Det havde jeg naturligvis ikke. Som Ulrik også nævnte for mig i går, så synes han, at jeg har spillet en fremragende slutrunde. Det er gået rigtig fint, så jeg havde ikke set det komme.

- I og med at man ikke havde set det komme, er det skuffende. Jeg håber på at komme ind igen.

- Han har sagt, at det sagtens kan være en mulighed, men han har ikke givet mig nogen garantier for det, siger Mortensen.

Casper U.: Vi skylder publikum mere
Casper U.: Vi skylder publikum mere

Hvordan ser du selv din chance for at komme med igen?

- Det må vi se i morgen, hvad han vælger.

I pressemeddelsen fra DHF, der blev sendt ud onsdag morgen og offentliggjorde udskiftningen, begrunder Ulrik Wilbek udskiftningen med, at Casper U. Mortensen har 'brugt mange kræfter indtil nu, så selv om han har spillet aldeles glimrende, mener jeg, at det ressourcemæssigt er en gevinst at bringe Nøddesbo i spil igen'.

Men at han skulle være træt kan Casper U. Mortensen ikke genkende.

- Toft skal have noget pause, så Nøddesbo skal ind. Jeg føler mig ikke træt overhovedet. Jeg føler mig fuldstændig klar til at komme ind igen, siger han.

- Jeg føler mig ikke belastet. Så jeg er klar, hvis jeg skal ind igen.

Kommer Eggert til at slå Casper U. af EM-holdet?
Kommer Eggert til at slå Casper U. af EM-holdet?

Hvordan har du det med, at Henrik Møllgaard starter på fløjen?

- Det er jo sådan, det er i dag. Jeg føler da, at pladsen er min sammen med Anders, så det er da stadig en skuffelse.

- Jeg synes, jeg har fortjent at komme ind igen qua den måde, jeg har spillet på.

- Jeg ved ikke, hvor meget man skal lægge i det. Jeg håber bare, at jeg skal ind igen, siger Casper U. Mortensen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx