Af Ritzau - 20/06-17 11:16

Aalborg Håndbold mister landsholdsspiller næste sommerAalborg Håndbold mister landsholdsspiller næste sommer

Martin Larsen skifter næste år fra Aalborg Håndbold til en fransk klub på en toårig kontrakt.

storybild

Martin Larsen (med nummer 7) var med, da Aalborg Håndbold i år blev dansk mester. Næste sommer skifter han til fransk håndbold. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Den kommende sæson i 888 Ligaen bliver foreløbig den sidste for håndboldspilleren Martin Larsen.

Den 24-årige højreback fra Aalborg Håndbold skifter næste sommer til fransk håndbold og en endnu unavngivet klub på en toårig kontrakt.

Det meddeler de danske mestre i en pressemeddelelse.

- Det er dejligt at have fremtiden på plads, så jeg 100 procent kan koncentrere mig om Aalborg Håndbold i næste sæson med forsvaret af det danske mesterskab og mange spændende kampe i Champions League.

- Den stærke franske liga bliver en stor udfordring, siger Martin Larsen.

Søndag i sidste uge blev han dansk topscorer, da Danmark i Kolding vandt 33-16 over Letland i EM-kvalifikationen.

Hos Aalborg Håndbold er der tilfredshed med den økonomiske kompensation, klubben får for at slippe Martin Larsen.

- Vi har fået opfyldt vores krav og vil derfor ønske Martin held og lykke med udfordringen i Frankrig efter næste sæson.

- Vi har kendt til interessen igennem de seneste uger og er derfor allerede i gang med at finde en afløser til sæsonen 2018/2019, siger Aalborg-direktør Jan Larsen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx