Af Daniel Martinsen - 13/05-14 11:24

Dansk guldregn? Svømmestjerne får lang dopingdomDansk guldregn? Svømmestjerne får lang dopingdom

Den russiske svømmer Julia Efimova er blevet idømt 16 måneders karantæne. EM-resultater erklæres ugyldige.

storybild

Rikke Møller Pedersen sølvmedalje (tv.) kan nu blive byttet ud med guld, da Julia Efimova (th.) har fået dopingdom. (Billede: Polfoto/AP)

Ved EM på kortbane i Herning i december havde Rikke Møller Pedersen håbet på at vinde guld foran sit hjemmepublikum.

Det var lige ved at lykkes, men russeren Julia Efimova var hurtigere på favoritdistancen 200 meter bryst.

Nu kan det imidlertid være, at Rikke Møller Pedersen alligevel får lov at få guldmedaljen om halsen.

Efimova er netop af det internationale svømmeforbund Fina blevet idømt en 16 måneder lang karantæne, fordi hun i slutningen af oktober sidste år afleverede en dopingprøve med spor af det forbudte stof 7-keto DHEA.

Karantænen gælder med tilbagevirkende kraft, og derfor er alle Efimovas resultater siden da blevet erklæret ugyldige.

Det skulle alt andet lige betyde, at Rikke Møller Pedersen hopper en plads op på medaljeskamlen, men både det russiske svømmeforbund og det internationale antidopingagentur har tre uger til at anke karantænen.

Julia Efimova tog også sølv på 100 meter bryst, hvor Rikke Møller Pedersen fik bronze, og derfor har danskeren også udsigt til at få opgraderet en medalje her.

Endelig var Julia Efimova også en fjerdedel det russiske 4x50 meter medley-hold, der vandt guld med Danmark på andenpladsen.

Julia Efimova har erkendt, at hun har købt og indtaget et kosttilskudsprodukt indeholdende det forbudte stof, men hun hævder, at hun kun benyttede det i en uges tid, og at hun ikke var opmærksom på, at der var 7-keto DHEA i produktet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx