Af Ritzau - 04/03-17 08:31

Overlegen Nadal drøner i mexicansk finaleOverlegen Nadal drøner i mexicansk finale

Rafael Nadal kan vinde Mexico Open for tredje gang med en finalesejr over Sam Querrey.

storybild

Rafael Nadal (til venstre) havde ingen problemer med Marin Cilic i semifinalen i Mexico Open. (Billede: Reuters/Henry Romero)

Tennisstjernen Rafael Nadal er tilbage for fuld udblæsning en måned efter finalenederlaget til Roger Federer i Australian Open.

Tidligt lørdag morgen dansk tid kvalificerede Nadal sig til finalen i Mexico Open ved at udspille tredjeseedede Marin Cilic, som blev slået 6-1, 6-2 i en kamp, der varede mindre end halvanden time.

I finalen venter amerikaneren Sam Querrey, som slog Nick Kyrgios i tre sæt.

Turneringen i Acapulco er Nadals første siden Australian Open, og han fortsætter de fine takter, han viste i Melbourne. Den tidligere US Open-vinder Cilic fik knap nok et ben til jorden i den ensidige forestilling.

- Hver gang man møder en spiller som Cilic, forventer man at få det svært, men sådan var det ikke denne gang. Han havde sine muligheder, men jeg spillede en god kamp, siger en tilfreds Nadal ifølge Reuters.

Det er mere end tre år siden, Nadal sidst triumferede i en turnering på hard court-underlag, men muligheden for en finalesejr er til stede. Nadal fører 4-0 i indbyrdes kampe mod Querrey, som han senest slog i Madrid Open sidste år.

Rafael Nadal har vundet Mexico Open to gange tidligere i karrieren - i 2005 og 2013.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx