Af Ritzau - 11/04-17 19:10

FCK-angriber risikerer karantæne til Brøndby-bragFCK-angriber risikerer karantæne til Brøndby-brag

Fodboldens disciplinærinstans har valgt at åbne en sag mod Federico Santander, som risikerer karantæne.

storybild

Federico Santander risikerer karantæne til FC Københavns møde med Brøndby i Alka Superligaen. (Billede: Scanpix/Anders Kjærbye)

Fodboldens Disciplinærinstans under Dansk Boldspil-Union (DBU) har valgt at åbne en sag mod FC Københavns angriber Federico Santander.

Det skriver DR Sporten.

I første omgang havde disciplinærinstansen meldt ud, at man ikke havde planer om at tage sagen op, men det ændrede et telefonmøde tirsdag på.

- Vi har åbnet en sag og har nu bedt dommeren og FCK om at sende os en redegørelse om episoden, siger Jens Hjortskov, der er formand i Fodboldens Disciplinærinstans, til DR.

Baggrunden er en episode fra kampen, da FC København søndag mødte FC Nordsjælland i Alka Superligaen.

Her viste tv-billeder, at Federico Santander gav Emiliano Marcondes et trælår i en situation, hvor hverken dommer eller bold var i nærheden.

Hvis angriberen bliver straffet, kan han gå glip af FC Københavns møde med Brøndby i ligaen. Det opgør spilles den førstkommende mandag.

Disciplinærinstansen forventer at modtage redegørelser fra kampens dommer, Michael Johansen, og FC København i løbet af onsdag.

Derefter forventer udvalget at kunne træffe afgørelse i sagen indenfor de efterfølgende 24 timer, skriver DR.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx