06/05-18 14:36

Canada og Rusland uddeler øretæver ved ishockey-VMCanada og Rusland uddeler øretæver ved ishockey-VM

Canada vandt 10-0 over Sydkorea i Danmarks gruppe, mens russerne slog Østrig med 7-0.

storybild

Canada knuste Sydkorea i Boxen i Herning, mens Rusland skøjtede Østrig af isen i en 7-0-sejr. Reuters/David W Cerny

København. Canada og Rusland udstillede søndag forskellen på de største og mindre ishockeynationer ved VM i Danmark.

Canadierne rejste sig i Boxen i Herning fra et åbningsnederlag til USA med en knusende sikker sejr på 10-0 over Sydkorea i gruppe B, der også har deltagelse af Danmark.

Asiaterne risikerer at ende som gruppens prygelknabe efter et 1-8-nederlag til Finland i asiaternes åbningskamp.

Sydkoreanerne holdt stand i otte minutter og 41 sekunder, før Canadas Ryan Nugent-Hopkins scorede det første mål i ydmygelsen. Stillingen efter de første 20 minutter var 2-0 til Canada.

I anden periode raslede målene ind bag den sydkoreanske keeper, så stillingen var 8-0.

I Royal Arena i København tog Rusland holdets anden sejr ved VM-slutrunden, da Østrig blev nedlagt med 7-0.

Russerne har fået en perfekt start på gruppe B med to sejre. Fredag indledte holdet turneringen med en 7-0-sejr over Frankrig.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

'Kæmp eller tilslut dig': Danske...
bt.dk
Politi finder bil væltet på motorvej...
bt.dk
Sødt billede: Johanne Schmidt-Nielsen...
bt.dk
Den er god nok: Dette fags eksamen...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx