09/07-17 20:47; Opdateret: 09/07-17 21:07

Fuglsang støtter kontroversielt angreb på FroomeFuglsang støtter kontroversielt angreb på Froome

Chambéry. Den danske cykelrytter Jakob Fuglsang (Astana) støtter sin italienske holdkammerat Fabio Aru, der på søndagens etape angreb løbets førende rytter, Chris Froome (Sky), da briten fik problemer med sin cykel.

storybild

Chambéry. Den danske cykelrytter Jakob Fuglsang (Astana) støtter sin italienske holdkammerat Fabio Aru, der på søndagens etape angreb løbets førende rytter, Chris Froome (Sky), da briten fik problemer med sin cykel.

- Man kan ikke altid vente, når en rytter har et mekanisk problem.

- Jeg ved ikke, hvad der skete i tilfældet med Froome, men har man dårlige ben, så kan man jo altid sige, at man har problemer med sin cykel, og så får man to minutters pause, hvor man lige kan få vejret, siger Fuglsang.

Den italienske mester kørte forbi Froome på den sidste stigning på etapen i det øjeblik, den forsvarende Tour de France-vinder med en hånd i luften markerede, at han havde brug for en Sky-bil.

De fleste af Froomes konkurrenter gik med Aru, men der var ingen af dem, der tog føring, og Richie Porte så ud til at sige til italieneren, at de skulle vente på Froome. Det bekræfter Froome over for cykelmediet Velonews.

- Richie (Porte, red.) sagde til Aru, at det ikke var det rigtige tidspunkt at angribe den gule trøje, mens jeg byttede cykel, siger Froome.

- Jeg vil gerne sige mange tak til Richie (Porte, red.) og resten af gruppen, for ikke at udnytte situationen.

Aru, der ligger nummer to i løbet, siger ifølge Reuters, at han ikke så, at Froome markerede for mekaniske problemer.

- Jeg så det ikke, for jeg angreb fra en position langt tilbage, siger Aru.

- Jeg hørte over radioen, at Froome var stoppet, men jeg så det ikke, da det skete. Jeg ville bare angribe i lige præcis det øjeblik, hvor der var seks kilometer til toppen af bjerget.

Den frygtede 9. etape kostede flere rytteres deltagelse i Tour de France.

Richie Porte var blandt favoritterne til at vinde dette års Tour de France, men han styrtede på en nedkørsel og blev fragtet til hospitalet.

Geraint Thomas (Sky) styrtede på en nedkørsel, og han blev efterfølgende fragtet til hospitalet.

Også italieneren Manuele Mori (UAE Emirates) og hollandske Robert Gesink (LottoNL-Jumbo), der lørdag blev nummer to på 8. etape, har valgt at forlade løbet efter uheld på etapen.

Etapen blev vundet af colombianske Rigoberto Urán (Cannondale). Han kom ind med en lille gruppe, der blandt andre bestod af Froome, Aru og Fuglsang.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dyrere benzin på vej
bt.dk
Butiksgigant på vej til Danmark: 'Kun...
bt.dk
Annette Heick: Er din kone blevet mand?
bt.dk
Brøndby-profil brød sammen på sit...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx