Af Ritzau - 07/08-16 19:45

Solbakken efter pointtab: Vi har kun os selv at takkeSolbakken efter pointtab: Vi har kun os selv at takke

Søndagens pointtab er det første i denne sæson for FC København i Alka Superligaen-

storybild

FCK-træner Ståle Solbakken er utilfreds med, at det ikke lykkedes at lukke kampen mod Sønderjyske, der fik 1-1. (Billede: Scanpix/Claus Fisker)

FC København spillede søndag uafgjort mod Sønderjyske i Alka Superligaen. Resultatet frustrerer Ståle Solbakken, som mener, at hans hold skulle have lukket kampen, da de kom foran tidligt i kampen.

- Vi var ikke effektive nok. Vi skulle have lukket den i første halvleg, hvor vi spillede godt og scorede et mål, siger Ståle Solbakken.

- Sønderjyske var bedst i de første 25 minutter i anden halvleg, og de spillede godt. Vi formåede dog at komme godt tilbage i slutningen af kampen.

- Vi har kun os selv at takke, men vi skal også anerkende Sønderjyske for deres præstation i dag.

Det så ellers godt ud for FCK'erne, da de efter de første 45 minutter førte med 1-0 efter en tidlig scoring fra Benjamin Verbic.

Men Sønderjyske kom tilbage i anden halvleg og fik udlignet, og dermed endte kampen 1-1.

Det uafgjorte resultat betyder, at FCK'erne lider deres første pointtab i denne sæson af Alka Superligaen, hvor de stadig indtager førstepladsen med ti point.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx