Af Ritzau - 18/06-17 10:24

Amerikaner forventer nervøsitet efter historisk rundeAmerikaner forventer nervøsitet efter historisk runde

Med en runde i 63 slag gik Justin Thomas historiens bedste runde i majorturneringen US Open.

storybild

Justin Thomas gik som den første spiller en runde i ni slag under par i US Open. (Billede: Scanpix/Michael Madrid)

Ganske vist ligger han kun nummer to inden sidstedagen af golfturneringen US Open, men amerikaneren Justin Thomas var alligevel det store samtaleemne på dag tre af majorturneringen.

Han leverede en runde i 63 slag, hvilket kun er sket fire gange før i turneringens historie ved Johnny Miller, Jack Nicklaus, Tom Weiskopf og Vijay Singh.

Men det var første gang, at en spiller gik en US Open-runde i ni slag under par på en par-72-bane.

Med den fremragende runde er Justin Thomas bare ét slag fra førstepladsen, som indehaves af landsmanden Brian Harman.

Den 24-årige Thomas er noteret for flere PGA-sejre, men har aldrig været tæt på at vinde en major. En 18.-plads i PGA Championship i 2015 er hans hidtil bedste.

- Jeg føler mig komfortabel. Det er nyt for mig at ligge med helt fremme i en majorturnering, så det er spændende. Jeg bliver helt sikkert nervøs, men det må jeg forsøge at tackle, siger Justin Thomas efter fantomrunden.

Én eagle, ni birdies og to bogeys førte i øvrigt til den flotte runde, som sendte ham på den delte andenplads.

/ritzau/NTB

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx