09/01-18 07:52

Copa America-vinder henter ny træner efter VM-skuffelseCopa America-vinder henter ny træner efter VM-skuffelse

Chile har hentet Reinaldo Rueda hos Flamengo. Colombianeren skal føre de sydamerikanske mestre til VM i Qatar.

storybild

Reinaldo Rueda skal føre Chile til VM i 2022. Reuters/Marcos Brindicci/arkiv

Santiago. Reinaldo Rueda bliver manden, der som cheftræner får ansvaret for at genrejse Chiles fodboldlandshold, efter at landet skuffede ved ikke at kvalificere sig til VM i Rusland i år.

Det Chilenske Fodboldforbund meddeler på sin hjemmeside, at den 60-årige træner har fået en kontrakt frem til udløbet af kvalifikationen til VM-slutrunden i Qatar i 2022.

Colombianske Reinaldo Rueda kommer fra et job som cheftræner for den brasilianske storklub Flamengo.

Han har tidligere blandt andet været landstræner for Honduras, som han førte frem til VM-slutrunden i 2010.

Fire år senere var han landstræner for Ecuador under VM.

Chile sagde farvel til landstræner Juan Antonio Pizzi, efter at ikke lykkedes for holdet at komme med til årets VM-slutrunde.

Det var noget af en skuffelse for de sydamerikanske mestre med stjerner som Alexis Sánchez og Arturo Vidal på holdet.

Chile vandt Copa America, turneringen om det sydamerikanske mesterskab, i både 2015 og 2016.

Ved de to seneste VM-slutrunder i 2010 og 2014 blev holdet slået ud i ottendedelsfinalerne.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx