Af Ritzau - 01/04-17 12:21

Kenyaner sætter ny verdensrekord i halvmaratonKenyaner sætter ny verdensrekord i halvmaraton

Som den første kvinde kom Joyciline Jepkosgei under 1 time og 5 minutter på et halvmaraton.

storybild

Lørdag blev der sat ny verdensrekord i halvmaraton. Genrefoto. (Billede: Scanpix/Nikolai Linares)

Kenyaneren Joyciline Jepkosgei løb lørdag sit bare femte halvmaraton i karrieren, men det gjorde hun hurtigere, end nogen kvinde tidligere har løbet.

Lørdag i Prag satte hun således verdensrekord, da hun brugte 1 time, 4 minutter og 52 sekunder på at tilbagelægge de lidt over 21 kilometer i Prag.

Dermed skar hun 14 sekunder af den verdensrekord, som landsmand og verdensmester Peres Jepchichir satte tidligere i år.

Samtidig var lørdagens tid mere end et minut hurtigere end Joyciline Jepkosgeis nu tidligere personlige rekord.

- Jeg vidste ikke, jeg ville sætte verdensrekord. Jeg ønskede bare at forbedre min personlige rekord på distancen, siger Joyciline Jepkosgei ifølge NTB.

Hos mændene lyder verdensrekorden på 58 minutter og 23 sekunder. Det var Zersenay Tadese fra Eritrea, der satte den tid i Lissabon i 2010.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx