27/08-17 10:31

Viborg belønner trænerduo med fast kontraktViborg belønner trænerduo med fast kontrakt

Steffen Højer og Ralf Pedersen fortsætter som trænerduo i Viborg, der har fået en skuffende sæsonstart.

storybild

Jonas Kamper og hans holdkammerater i Viborg fortsætter samarbejdet med Steffen Højer og Ralf Pedersen. Scanpix/Henning Bagger

Viborg. Det bliver Steffen Højer og Ralf Pedersen, der skal føre fodboldklubben Viborg FF tilbage i landets bedste række.

Duoen trådte tidligere på måneden til som midlertidige afløsere for den fyrede Johnny Mølby, men nu har klubben valgt at udstyre dem begge med en funktionærkontrakt.

Højer bliver ny cheftræner, mens Pedersen bliver hans assistent. Beslutningen er taget efter en "grundig proces", skriver klubben i en pressemeddelelse.

- Det er altafgørende, at fundamentet er i orden, og at værdierne og kulturen i klubben er rigtig, før man kan skabe resultater.

- Derfor er vi også nået frem til, at Steffen Højer og Ralf Pedersen er de helt rigtige personer til at føre Viborg FF fremad igen, lyder det.

Resultatmæssigt er duoen kommet noget haltende fra start med tre nederlag i fire kampe.

Alligevel har Højer og Pedersen overbevist klubbens ledelse om, at de er de rigtige til opgaven.

- Først og fremmest er de begge meget dygtige trænere, og vi er overbeviste om, at de kan rette op på den nuværende situation.

- Steffen har lige afsluttet den højeste træneruddannelse, og indenfor det seneste halvandet år har han haft mange muligheder for job i andre klubber, men det er det her, han vil allermest.

- Vi er også bevidste om, at der ikke findes holdbare quick fixes i fodbold, så det er et langt træk, som vi allerede er i fuld gang med, lyder det i pressemeddelelsen.

Viborg rykkede ud af Alka Superligaen i sidste sæson og har kun hentet tre point i fem kampe siden nedrykningen.

Holdet møder mandag aften topholdet Vendsyssel FF på udebane.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx