25/07-17 15:58

19 russere er meldt klar til atletik-VM19 russere er meldt klar til atletik-VM

38 russere er godkendt til at stille op til VM i atletik. 19 af dem har klaret kvalifikationskrav.

storybild

London. VM i atletik får deltagelse af 19 russere, der dog ikke kommer til at stille op under eget flag.

Det meddeler Det Internationale Atletikforbund (IAAF).

De 19 russere er blevet tildelt en dispensation til at kunne stille op under neutralt flag ved verdensmesterskabet i London fra 4.-11. august.

Blandt dem finder man flere medaljefavoritter. Det gælder blandt andre højdespringeren Maria Lasitskene, der som den eneste kvinde har sprunget over to meter i år, samt den forsvarende verdensmester i 110 meter hæk, Sergej Sjubenkov

Alle russiske atletikudøvere er blevet suspenderet fra at stille op i internationale atletikkonkurrencer under eget flag.

Det Internationale Antidopingagentur (Wada) mener nemlig, at Rusland har benyttet sig af et statskontrolleret dopingprogram.

Det er derfor ikke uden strenge krav, at de 19 udøvere kan få lov til at deltage ved VM på det olympiske stadion i London.

Ifølge IAAF's retningslinjer skal de eksempelvis bevise, at de ikke har spillet en rolle i forhold til det russiske atletikforbunds tvivlsomme dopingkontrol.

Det russiske VM-hold kunne være dobbelt så stor, da IAAF har givet dispensation til i alt 38 russere. De resterende 19 har dog ikke formået at indfri kvalifikationskravet i deres respektive discipliner.

106 dispensationsansøgninger er blevet afvist.

IAAF vil ifølge nyhedsbureauet AP ikke udelukke, at det russiske atletikhold kan nå at vokse yderligere.

Under VM må russerne ikke stille op i russisk træningstøj, og hvis en af dem ender med at vinde VM-guld, vil den russiske nationalsang ikke blive spillet under medaljeceremonien.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiker vil gøre comeback i...
bt.dk
30-årig søn nægtede at flytte...
bt.dk
Rektor mødte ind til chokerende syn i...
bt.dk
Multiresistente bakterier spreder sig...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx