Af Ritzau - 12/01-17 14:37; Opdateret: 12/01-17 16:44

Jyllandsserieklub hyrer Ove Christensen som elitechefJyllandsserieklub hyrer Ove Christensen som elitechef

Den rutinerede superligatræner Ove Christensen er ansat til at hjælpe både Silkeborg KFUM samt AB.

storybild

Ove Christensen skal forsøge at hjælpe Silkeborg KFUM op gennem rækkerne. (Billede: Scanpix/Betina Garcia)

Jyllandsserieklubben Silkeborg KFUM har ambitioner om at blive divisionshold, og i de bestræbelser har fodboldklubben tilknyttet den tidligere superligatræner Ove Christensen.

Det skriver Midtjyllands Avis. I samme ombæring ansætter klubben den tidligere topspiller Jesper Thygesen. Den nuværende cheftræner Lars Dahl fortsætter uændret på posten.

Ove Christensen skal være elitechef på konsulentbasis, mens Jesper Thygesen bliver angrebstræner en gang om ugen, skriver avisen.

Holger Kristiansen, der er hovedsponsor i Silkeborg KFUM, oplyser, at Ove Christensen to til fire gange om måneden vil være i klubben og afvikle forskellige sessioner.

De to tilknyttede har selv rettet henvendelse til klubben.

- Ove har allerede set os tre gange, og han mener, at vi er i 1. division om tre år. Og både Jesper og Ove har selv henvendt sig, fordi de var interesserede, siger Holger Kristiansen.

Ove Christensen har været træner for en række superligaklubber herunder AGF, Viborg og Randers.

Senest var han træner for Vendsyssel FF i 1. division. Her stoppede han i foråret 2016.

Christensen får dog igen sit at se til. Ud over jobbet i Silkeborg KFUM skal han agere højre hånd for den nyudnævnte cheftræner i AB, Søren Bjerg.

Det oplyser 1. divisionsklubben på sin hjemmeside torsdag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx