24/04-18 16:47

Skadet stjernemålmand regner med klarmelding til VMSkadet stjernemålmand regner med klarmelding til VM

Manuel Neuer har været ukampdygtig siden september, men forventer at blive frisk til at spille VM til sommer.

storybild

Manuel Neuer gør fremskridt efter at have brækket en mellemfodsknogle. Reuters/Michaela Rehle/arkiv

München. Han har ikke været på banen siden september, og et comeback venter ikke lige om hjørnet.

Alligevel regner den tyske landsholdsmålmand Manuel Neuer med at være med i truppen, der skal forsvare Tysklands verdensmesterskab ved VM i Rusland til sommer.

- Jeg tror bestemt, at jeg er med og kan spille. Og det vil jeg også, siger Neuer til Stern.

Bayern München-keeperen, der i både 2015 og 2016 blev kåret som verdens bedste på posten, har været ukampdygtig, siden han brækkede en mellemfodsknogle i september.

Helingen har taget lang tid, men på det seneste har den 32-årige målmand mærket fremskridt.

Det er dog et åbent spørgsmål, om han når at komme på banen for sin klub mere i denne sæson.

- Så skal alt gå efter planen. Men i genoptræningsfasen har det motiveret mig meget, at vi stadig er med i to turneringer - pokalturneringen og Champions League.

- Men jeg kan ikke komme fra ingenting og sige: "Jeg spiller finalen". Præstationerne til træning er afgørende, siger Manuel Neuer.

I hans fravær har Sven Ulreich vogtet målet for den sydtyske storklub, som allerede 7. april sikrede sig det nationale mesterskab for sjette år i træk.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Brøndby-profil brød sammen på sit...
bt.dk
Medarbejdere tvinges til Jylland...
bt.dk
Lamslået over Skats direktør-finte:...
bt.dk
Medarbejdere er rasende: De ansatte...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx