Af Ritzau - 13/03-17 19:07

Landsholdsspiller skal holde seks måneders håndboldpauseLandsholdsspiller skal holde seks måneders håndboldpause

Lasse Andersson skal opereres i venstre knæ og står foran en pause på et halvt år, oplyser Barcelona.

storybild

Landsholdsspilleren Lasse Andersson landede uheldigt efter en scoring for Barcelona i lørdagens Champions League-kamp mod Wisla Plock. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Thomas Samson)

Den danske landsholdsspiller i håndbold Lasse Andersson har spillet sin sidste kamp for Barcelona i denne sæson.

Det står klart, efter han mandag modtog lægernes dom over den skade, han pådrog sig i lørdagens Champions League-sejr over Wisla Plock.

Danskeren skal igennem en ledbåndsoperation, og det kommer til at holde ham på sidelinjen i et halvt år.

- Vi har gennemført en række undersøgelser, og Lasse Andersson har en ledbåndsskade i venstre knæ, som kræver en operation. Han forventes at være ude i seks måneder, skriver Barcelona på klubbens hjemmeside.

Han fik skaden, da han landede uheldigt efter at have scoret til 2-1 i lørdagens kamp.

Forud for indeværende sæson skiftede Lasse Andersson fra KIF Kolding København til den spanske storklub.

I januar fik han sin slutrundedebut for A-landsholdet ved VM i Frankrig, hvor Danmark skuffende røg ud i ottendedelsfinalen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx