02/04-18 06:48

Eller og Washington tager divisionstitel for tredje år i trækEller og Washington tager divisionstitel for tredje år i træk

Washington Capitals' 3-1-sejr over Pittsburgh Penguins sikrede klubben førstepladsen i Metropolitan Division.

storybild

Washington Capitals slutter for tredje år i træk på førstepladsen af Metropolitan Division i NHL. Scanpix/Charles Leclaire

Pittsburgh. Washington Capitals med danske Lars Eller på holdet er sikker på endnu en gang at slutte på førstepladsen i Metropolitan Division, når grundspillet i verdens bedste ishockeyliga, NHL, er slut.

Med en 3-1-sejr på udebane over Pittsburgh Penguins kan holdet nemlig ikke længere indhentes på duksepladsen.

Det er tredje år i træk, at hovedstadsklubben vinder divisionen.

Lars Eller fik godt 15 minutter på isen i søndagens kamp, men markerede sig ikke på pointtavlen.

I stedet markerede målmand Phillip Grubauer sig som en af udeholdets bedste, da han præsterede 36 redninger i kampen.

Kampen blev også en milepæl for Washingtons russiske legende, Alex Ovechkin, der spillede sin grundspilskamp nummer 1000 i NHL.

Ovechkin fik dog heller ikke lov til at score point i sin jubilæumskamp.

Washingtons målscorere blev i stedet T.J. Oshie, Dimitry Orlov og Tom Wilson.

Med sejren i Metropolitan Division har Washington sikret sig hjemmebanefordel i de to første runder af slutspillet.

Pittsburgh er ligesom Washington klar til slutspillet. Holdet havde indtil søndag blot tabt en enkelt kamp på hjemmebane siden 4. januar.

Og hjemmeholdet havde da også flere muligheder for at tage sejren, men formåede ikke at score i nogen af holdets fem powerplays i kampen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Konflikt kan koste Løkke magten: Se...
bt.dk
Karin i chok over brutalt overfald på...
bt.dk
Italiensk by hylder ikonisk dansker:...
bt.dk
Få måneder efter sit store tab:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx